Tango på Kajen
Dette års Tango på Kajen på Kulturværftets hylder både tango-musikken og husorkesteret Orquesta Tangarte, som har 25-årsjubilæum som et af nordens førende tangoorkestre.
Orkestret kan i 2024 opleves i sin fulde besætning, der tæller de fem musikere Juanjo Passo på bandoneon, musikalsk og kunstnerisk leder, Garik Binder på klaver, Jakob Gerhardsson på kontrabas, Irina Binder på violin, Hedda Heiskanen på violin samt Per Tidstrand på violoncello.
Orquesta Tangarte er et argentinsk-svensk tangoorkester grundlagt i Malmø i 1999. Orkesteret spiller et stort og varieret repertoire fra tangoens forskellige stilarter og epoker, og de kan ofte opleves på musikfestivaler, koncerter og milongaer fra nord til syd i Sverige, Skandinavien og mange forskellige steder rundt om i verden.
Orquesta Tangarte, der har specialiseret sig i at spille op til dans, har smøget ærmerne op og gravet dybere ned i musikken.
Følg Orquesta Tangarte
Dato: Lørdag 25. maj 2024
Sted: Kulturværftet – Find vej
Tid: kl. 19.00 – Se program her
Døre: kl. 18.45
Pris: 225 kr.
Placering: Dansepladser men også mulighed for at sidde ned
Aftenens vært: Thomas Bernsen
Kategori: Dans
Hvad er tango?
Hvorfor kan vi ikke leve uden denne musik? Hvor kommer denne genre fra, der rammer os med al sin kraft, lidenskab og poesi?
Alt det vil du få svar på, når vi omdanner Store Scene på Kulturværftet til en hyggelig milonga, hvor der også vil være tangoundervisning af M2Tango Studio og dj-musik.
Tag din partner, nabo, svigermor eller din nye date med og kom og dans tango med os. Dørene ud til pladsen vil være åbne, så der er direkte adgang ind til salen og det fineste kig ud til skibene i havnen og solnedgangen ved Kronborg.
Følg M2Tango Studio
PROGRAM
19.00 | Store scene åbner til DJ-musik |
19.15 | Velkomst og tangoundervisning ved M2tango Studio |
20.00 | Tango DJ – Milonga |
20.30 | Live musik – Orquesta Tangarte, 1. sæt |
21.20 | Pause og DJ |
21.35 | Live musik – Orquesta Tangarte, 2. sæt |
22.20 | Tango DJ – Milonga |
23.00 | Tak for i aften |
Tangoens Historie
Tangoen opstod i 1800-tallet i mødet mellem det aristokratiske Europa og det flamboyante og varmblodige Sydamerika.
Mange europæere tog turen til Sydamerika/ Argentina for at søge lykken på grund af fattigdom i Europa.
Midt på kajen i havnebyen La Boca, i Bueno Aries, opstod tangoen i mødet mellem de to kulturer. Dengang var det mest den fransk – argentinske sanger og komponist Carlos Gardel der blev spillet i radioen.
I dag spilles tangoen i de fineste koncerthuse og saloner. Det var især komponisten Astor Piazzolla, fornyeren af tango-musikken, der trak musikken væk fra gader og stræder og fandt et nyt sted at udbrede musikken til et nyt publikum.
Både Tangoen og Kronborg er udpeget til UNESCO verdensarvsliste, og den blåstempling vil Kulturværftet gerne hylde og bevare.