ARTSPACE TRANSIT FORMIDLINGSPROGRAM

Med den unge samtidskunst og de nyuddannede kunstnere har der åbnet sig en ny aktiv arena for borgernære samtaler om vores fælles virkelighed. Kulturhusets platform for kulturelle deltagelsesdemokratier er blevet udvidet. Formidlingen bliver en uadskillelig del af Artspace Transit udstillingerne, når udstillingsplatformen ligger i et kulturhus. Billedkunsten kan i samarbejde med et mangfoldigt medborgerskab, være med til at skabe ny forståelse for de sociale og samfundsmæssig problematikker vi står overfor i dag.

Formidlingsprogrammet er er støttet af Statens Kunstfond og er primært målrettet de 14-25 årige, men vore artist talks har tiltrukket et bredt publikum. 9 samarbejdspartnere indgår, hvormed mere end 1.365 unge møder Artspace Transit udstillingerne, foruden 40.000 øvrigt besøgende i Toldkammeret i 2022, og mindst lige så mange forbipasserende er blevet eksponeret for Artspace Transit kunsten.

titel event

William, It’s not a dream!

af jonas kjeldgaard sørensen

9/9 – 16/10 2022

Gå til udstilling

Den første udstilling i Art Space Transit er med kunstner Jonas Kjældgaard Sørensen. I udstillingen kan man opleve lyd, tekst, skulptur og video. Vi skal kigge på udstillingen sammen og tale om “Våbensliberen”, som er den figur kunstneren bl.a. har skabt, for at tale om emner som krig, ødelæggelse og brutalitet.

Vi skal se på det som er synligt ved krig og det som er mindre synligt, og hvordan kunsten ofte kan være et billede eller en kommentar på det samfund, som kunsten bliver skabt i. Under workshoppen skal vi arbejde med Alginat og gips. Vi skal støbe og forme kropsdele sammen.

tpgd1503mi5hqktywv3y

Heat of Forest 

af August Honoré Rønne

28/10 – 27/11 2022

Gå til udstilling

Den unge kunstner August Honoré viser skulptur, installation og video i Toldkammerets passager, udenfor og indenfor.

Vi vil sammen se udstillingen og tale om vores blik på naturen og de ressourcer som naturen indeholder. Gennem videoen Blazing River som vises inden for, udfordrer Honoré vores forståelse eller idéen om den “rene” og “uspolerede” natur.

Videoen viser, hvordan vores forbrug af træflis kæder vores liv sammen med økosystemer langt fra vores eget lokalsamfund. Under workshoppen skal vi arbejde med linoleums tryk, stencils og naturfarver.

sidsel 1 e1677835372805

0,2 Hertz

af Sidsel Bonde

3/3 – 6/4 2023

Gå til udstilling

Ved en bestemt frekvens 0,2 hertz reagerer kroppen med kvalme, savl og svimmelhed, når vi udsættes for bølger. En frekvens der antyder en evolutionær sammenhæng mellem balancesystemet og vores fjerne fortid som havdyr.

Den unge kunstner Sidsel Bonde viser skulptur og serigrafitryk i Toldkammerets
passager. I gården kan man opleve frekvensen 0,2 hertz på egen krop, ved at
følge et bølgegelænder i rolig gå-hastighed (3 km/t). Inde i udstillingsrummet viser
kunstneren infografiske illustrationer og serigrafiske tryk på opkastposer. Værkerne
er inspireret af ForSea færgens farver og former.

Vi vil sammen se udstillingen
0,2 Hertz og bl.a. tale om balanceorganet i øret og hvorfor kunstneren vælger at
arbejde med emnet søsyge i Helsingør. Under workshoppen skal vi arbejde med
silketrykkets principper, vi vil trykke på muleposer, som deltagerne får med hjem. Vi
har 3 timer sammen på værkstedet.

Artist Talk med Sidsel Bonde

Onsdag 15. marts kl. 16.15
Artist talk med Sidsel Bonde og moderator Suada Ada Demirovic på Forsea-færgen Aurora
(Helsingør Helsingborg) Trucker’s Lounge.

Bodies of water 3

krakas orkester

af olga benedicte

28/4-21/5 2023

Gå til udstilling

Udstillingen Krakas Orkester forholder sig stedsspecifikt til Helsingør som kystby. En by med hav og vind og vejr, som omdrejningspunkt for både ånd og landskab.

Udstillingstitlen Krakas Orkester referer til sagnet om Kraka fra den nordiske mytologi. Kraka stilles over for en række udfordringer for at kunne indfri sit ønskede giftemål. Hun må hverken komme påklædt eller nøgen, hverken mæt eller fastende og hverken alene eller fulgt af et menneske. Kraka løser opgaven ved at iklæde sig et fiskenet, bide i et løg og medbringe en hund.

Artist Talk med Olga Benedicte

Onsdag 3. maj kl. 17.00
Artist talk med kunstner Olga Benedicte og moderator Suada Ada Demirovic.

formidling SPLASH
7 edited

Billedkunstner Suada Ada Demirovic

er Artspace Transits faste formidler af udstillingsprogrammet. Samtidskunst præsenteret uden for white cube rammer, kan være komplekse med mange kunstfagligt lag, og dermed umiddelbart sværere at forstå.

Derfor er det vigtigt at formidlingen af Artspace Transits udstillinger varetages autentisk og kunstfagligt,  i øjenhøjde med mangfoldige målgrupper.

Tak til
statens kunstfond

SKF logo black slim

udstilling lige nu