Der har været udført talrige eksperimenter med både vertikale og horisontale bølgebevægelser der peger på at frekvenser på omkring 0,2 hertz er en udløsende faktor for bevægelsessyge.

Bevægelsessyge menes at være en uoverensstemmelse mellem forskellige sanseorganer ved rumlig orientering. Mennesket sikrer stabilitet i bevægelser gennem et samspil med visuelle input fra øjnene, sensoriske input fra neuroner i kroppens muskler, høresansen og balanceorganet i det indre øre. Når et sanseorgan sender informationer til hjernen der ikke modsvarer det balanceorganets registreringer, opstår ubehaget.

Balanceorganet i øret er indkapslet i en knoglestruktur som en benet labyrint med cirkelformede kanaler kaldet buegange, der er fyldt med væske. Kort beskrevet er det denne væskes bevægelse i buegangene der registreres og sender besked til hjernen om kroppens bevægelser. Hvis man snurrer en omgang vil væsken være i bevægelse efter man er stoppet op. Derfor kan man opleve at rummet snurrer rundt selvom man står stille..

Balanceorganet har sin oprindelse i forhistoriske hvirveldyr og derfor har fisk og pattedyr forudsætningerne for at kunne opleve bevægelsessyge.