Salige Syndere (NO)

Salige Syndere er et folk/americana-band fra Horten, Norge, med ét enkelt mål i livet nemlig at skabe flere salige syndere som dem selv. Som den fantastiske Tom Waits engang sagde: “Jeg kan godt lide smukke melodier, der fortæller mig forfærdelige ting.” Og det er præcis det, Salige Syndere gør.

Salige Syndere er et sammensvejset band bestående af en flok glade, overmusikalske særlinge. De skaber en tidløs stemning fra en glemt, men eftertragtet tid. Med takt og tone skaber de makaber og smuk musik, som kan få selv de mest syndige sjæle til at føle sig opløftede. Bandet bruger som regel akustiske instrumenter som guitar, banjo og kontrabas, og bevæger sig ud i forskellige genrer og stilarter.

Teksterne fremføres gennem lidenskabelige og gospel-agtige harmonier, mens indholdet i teksterne belyser temaer som for eksempel alkoholisme, tab, fortvivlelse, synd, frelse og forsoning. Det siges, at de har musikalske rødder i Norge og Amerika flere generationer tilbage. Tilsammen danner dette et æstetisk billede, der baserer sig på det gotiske, det mørke og det syndige.

Salige Syndere spiller flere og flere egne sange, men de spiller også kendte og ukendte numre med deres helt egen twist. Bandet er inspireret af kunstnere som Bob Dylan, Tom Waits, Johnny Cash, Neil Young, Billie Holiday, Daniel Nordgren samt andre gode norske og amerikanske folketoner.

Salige Syndere (NO)

Lørdag 5. oktober

20.00Københavneren
21.00Axelhus
22.00
23.00Holger Danske

Kan opleves på:

Kategori: Musik / Knejpe Festival

knejpe tattoo 2024

Hovedsponsor 2024

HN Tag entreprise
Wiibroe

Sponsor 2024

Multiflyt A/S
Mørup & Norby ApS
Jobo Bilcenter
Lokalbolig
ACEL
Willads & Vibe-Hastrup


SKF logo black RGB