Babylon Twist
Med et verdensomspændende favntag, indvarsler babylon twist en nv start midt i matrixmørket – en gypsy rave revolution, der ridder på ryggen af blodtryksforhøjende beats og epilepsiinducerende æstetik. I en verden, hvor fantasi er en mangelvare, sætter denne musikalske supermagt ild til dit hjerte og strøm til dine kønsdele, når lyden af morgendagens kærlighedserklæringer smasker udover alverdens dansegulve – fra sarajevo til sahara.
Lord Twist sparker serber-merceren i 5. Gear, og efterlader fuldmagtsdemokratiet og andre fortidslevn fra det forrige årtusind i støvet, og sætter kursen mod en nv slags fest, hvor nye trin trædes til tonerne af fremtidens forhåbninger. Dette intergalaktiske frihedssyndikat, leverer trippet til det nye årti ved at vende tilbage til fremtiden, for at forene det syntetiske med det organiske i en støvet, aggressiv og fantasifuld farvelade, de gamle grækere kaldte gypsv rave. Ved trommemaskinens helbredende kræfter, genopliver babylon twist sigøjnermagiens oldgamle traditioner, og slipper den løs i en gal sags tjeneste – bevarelsen af den kollektive forstand og fantasi.
En hedengang sandhed siger, at københavneren får for mange kartofler og for lidt rave, hvilket er noget b:t agter at lave om på. Som de siger ovre på den anden side af dammen, vil der være smæk for skillingen når sigøjnerduo’en fra mars smøger ærmerne op, smører hofterne og slagter dansegulvet, i form af hvad der kun kan betegnes som svaret på alle vores bønner.
Længe leve revolutionen!
Babylon Twist
Lørdag 8. oktober 2022
20.00 | – |
21.00 | Café Valdemar |
22.00 | Axelhus Bodega |
23.00 | Holger Danske |
Kan opleves på:
Kategori: Musik / Knejpe Festival