Hjertekammer_solo

Faste arrangementer

croquis aftner i toldkammeret

Hver mandag / kl. 19.00-21.00 / 50 kr. – betal i Spisekammeret / 

Croquis holder sommerferie indtil 2. september.
Hver mandag aften kan du tegne croquis i Toldkammeret. Her hylder vi udgangspunktet for croquis-tegningen, skitsen og de korte stillinger, der opøver kunsten at indfange det umiddelbare indtryk, og føre det uden om hjernen og via armen ned på papiret.

Hold øje med Spisesedlen for evt. aflysninger. Her annoncerer vi også løbende, hvis der er decideret undervisning på aftenen. Alle er velkommen uanset niveau og der vil altid være et program, du kan følge.

croquis

PRAKTISK INFORMATION

Medbring selv materialer – bedst er billigt papir, kardus, avispapir o. lign minimum A3 format og gerne tegneredskaber der sværter godt, som f.eks. tegnekul, sort eller rødkridt eller grafitstifter fx B6. Du kan låne et tegnebræt.

Til croquis-aftenerne er der ingen tilmelding – du møder bare op lidt før kl 19.00. Arrangementet koster 50 kr., og der købes billet i Spisekammeret. Tag 10 kr. med hvis du vil have kaffe eller the undervejs.

Læs med i nyhedsbrevet her: https://mailchi.mp/helsingor/uge-44-toldkammeret-er-i-fuld-swing?e=[UNIQID]

Ønsker nogen at spise med til fællesspisning inden, skal man booke en plads ved bordet her https://kuto.dk/toldkammeret/faellesspisninger/
På Spisesedlen kan man se menuen og hvad der ellers foregår i Toldkammeret.

Toldkammeret

TVÆRPOLITISK SAMTALEFORUM

Et åbent forum for den fælles samtale om samfund, politik og livsmuligheder.

dato følger, kl. 19.15 – 20.15

Formålet med dette forum er at give alle mulighed for at udtrykke holdninger og samtale som borgere og medborgere i et åbent forum, hvor der er højt til loftet, og plads til både skarpe meninger og en sund latter.

Og vi ønsker, at den gode, konstruktive samtale har frit løb blandt mennesker. Derfor inviterer vi jer deltagere til sammen med os i arbejdsgruppen at diskutere emner af essentiel karakter.

Samtaleforum foregår i forbindelse med fællesspisning i Toldkammeret – udfra devicen at “når man skræller gulerødder sammen, kan man altid finde ud af at tale sammen”.

KULTURKANTINEN

Fra den 29. august: SIDSTE TORSDAG I MÅNEDEN / kl. 12.00 / 60 kr.

En kantine (fra italiensk: cantina =vinkælder) er et spisested med selvbetjening og sædvanligvis beregnet for en begrænset kreds af brugere.

  • Kultur KANTINEN er et mødested for kulturaktører og borgerne, der genre vil involvere sig i kulturlivet i Helsingør.
  • Kultur KANTINEN i Toldkammeret er åben for frokost den sidste torsdag i måneden, som optakt til husets Åbne Kontor. Vi spiser sammen kl. 12.00

Kantinen fungerer på samme måde som en fællesspisning. Man booker sig en plads ved bordet senest kl. 10.30 samme dag, og betaler ved ankomst.

Menuen finder du på Spisesedlen

Du er også velkommen til at medbringe egen madpakke og sidde med ved langbordene.

food2
PECHA KUCHA

PECHA KUCHA NIGHT

Pecha Kucha er japansk for “sniksnak” og en Pecha Kucha Night er en aften hvor personer med noget på hjertet præsenterer deres arbejde, idéer eller visioner.

De fortæller i formatet 20 x 20, det vil sige at de har 20 elementer og præcis 20 sekunder til at fortælle om hvert element, det giver en præsentations tid på 6. min. og 40 sek.

Et element kan være er billede, en lydklip, et digt, en performance eller lignende.

Oplægsholderne er alle nogen der brænder for noget, det kan være kunstner, designer, musikere, opfinder eller andre med inspirerende projekter og idéer. Det eneste krav er at de holder sig inden for den stramme ramme på 20 x 20, det giver skarpe præsentationer der er inspirerende at lytte til.

Pecha Kucha Night er er japansk koncept der startede i 2003, nu afholdes det i mere end 1000 byer rundt om i verden.

 

HF_boks_web
HF_boks2_web
HF_boks3_web
HF_boks_web

Heartfulness Meditation

Oplev Heartfulness Meditation – mere glæde – mere ro – mere nærvær.

Onsdage / 9. okt. + 23. okt. + 6. nov. + 20. nov. / kl. 16.30-17.45 / Blomstersalen / Fri entré

Har du lyst til at lære at meditere? Alle der er fyldt 15 år kan deltage i denne åbne Heartfulness Workshop.

 

Ditte
lotus
yogafigur_web

Yoga & Mindfulness

Hver torsdag / første gang 24. okt. – sidste gang 12. dec. 2019 / kl. 16.30-17.45 / Blomstersalen / 50 kr. 


Toldkammeret tilbyder yoga i efteråret 2019 i samarbejde med Nordic Awareness by Ditte Peppink. I denne yoga-praksis er der plads til dig, som du er. Her er ingen spejle og forventning om præstation. Her kan du trække vejret frit, finde ro, mærke din krop og lytte til dit hjerte. Personlig træner og yogalærer Ditte Peppink vil guide dig til en sundere krop og en større bevidsthed, og du kan deltage på dit helt eget niveau.

Praktisk
Kom i løstsiddende tøj, og tag gerne et tæppe el. trøje og en pude med til afspænding. Måtter kan lånes. Timen er for alle der kan komme ned på en måtte og op igen uden hjælp. Du skal være fyldt 12 år for at deltage. Der er en begrænset antal pladser, så det er vigtigt at du tilmelder dig. Vi slutter ca. 17.40, så du kan nå at komme med til fællesspisning på Toldkammeret. Der er toiletfaciliteter, og et rum til omklædning. Der er ikke bademulighed, men du kommer typisk heller ikke til at svede til denne time.

Tilmelding
Det koster kr. 50,- pr. gang og du tilmelder dig fra gang til gang. Din tilmelding er registreret når du har overført kr. 50,- til MP 21932208. Hvis I er flere der overfører sammen, bedes du sende navne på samtlige deltagere på sms 21932208. Så fremt der er udsolgt, vil du få pengene retur.

For mere information kan du kontakte mig på ditte@vialuna.dk eller tlf. 21 93 22 08

Arrangør: 
Ditte Peppink / Personlig Træner & Yogalærer / Nordic Awareness
Tlf. +45 21932208 / Mail: ditte@vialuna.dk / Facebook.com/dittepeppink.dk