Konkurrence om at lave et kulturprojekt i Helsingør til gavn for alle, og hvor alle kan engagere sig

Du og dine venner har den fede idé. I skal være klar til at dyste for den. Vi har 25.000 kr. til at skubbe den i gang.

Sådan lød opgaven, da Kulturværftet og Helsingør Kommune i efteråret 2019 udskrev konkurrencen ’Skab jer sammen’. 

Betingelsen for at deltage var at man var en gruppe til at gennemføre projektet. Projektet skulle foregå i det offentlige rum, og det skulle kunne engagere en masse mennesker til at være med.

Til en pitch-aften i begyndelsen af februar dystede tre grupper, og publikum stemte om den bedste ide.

Vinderen blev:

Tango på Kajen

 

Til sommer bliver Helsingørs borgere derfor inviteret til en fælles tangoaften på Kulturhavnen.

Til efteråret bliver der udskrevet en ny ’skab jer sammen’-konkurrence.

Følg med her på siden.

elisabeth

Daglig leder af Toldkammeret, Elisabeth Momme, har styret konkurrencen.

Ideen til vinderprojektet er udviklet af Felicia Braga (nr. 2 fra højre) og Thomas Bernsen (t.h.).

jury

”Kulturløverne” i Helsingør Kommune stillede spørgsmål og kommenterede inden afstemningen. I panelet sad Mikael Fock (chef for Kulturværftet), Marie Viltoft Polli (Helsingør Teater), Jørgen Sporgøe Petersen (fhv. kulturchef i Helsingør), Gry Jensen (JA-kontoret) og Michael Mathiesen (formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør).

stemmeseddel

Det var publikum der stemte om den bedste ide.

Andenpladsen gik til ”En ekspedition til Helsingørs ikke-steder. Steder vi normalt går forbi og som måske skjuler en stor fortælling”. Bag den stod Andrius Hofmann-Lagunavicius, Daniel Mortensen og Anders Hornstrup.

Tredjepladsen gik til gruppen ”Helsingør Nu” med Lisbeth van Deurs og Ditte Toft Jacobsen. I et krydsfelt mellem musik, teater, faglig formidling og billedkunst ville de samle nysgerrige til tre fælles kreative aftener.  

Toldkammeret logo
ja-kontoret