INFO

  • Pris: 50 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret / Store Sal
    Havnepladsen 1
    3000 Helsingør
  • Tid: 21. April 2020 19.15
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter

Tirsdagskoncert: Zar Paulo

Info: Unummererede siddepladser / Ungerabat 30 kr. Under 20 år – id skal fremvises ved indgangen / Fællesspisning kl. 18.00 – bestil plads ved bordet


Zar Paulo er et ungt aarhusiansk band bestående af fem venner, der i 2014 fandt sammen om en fælles musikalsk vision med afsæt i 70’ernes postpunk, 80’ernes artrock og deres hjembys stolte musiktradition.

Efter at have debuteret med to markante singler i 2018 er det unge orkester nu ude med deres tredje single I Løb – en stor, skæv og synthbåren popsang, der på indfølende vis fortæller om det unge menneskes udfordringer i det 21. århundredes vestlige resultat-ræs. – En tematik, der i den grad ligger bandet på sinde.

De tre singler demonstrerer bandets talent for at skabe store, skæve generations-popsange, der med udgangspunkt i et poetisk sangforedrag udfolder sig i en lydlig verden af varme synths, skarp guitar og en stringent rytmik. Kødet, strukturerne og teknologien mødes i omfavnelse og kamp, såvel i musikken som i bandets tematikker, hvor menneskene og ikke mindst det unge menneske søger at eksistere i en verden med intensiverede krav om effektivitet og resultater.

Bandet har markeret sig som et betydeligt liveband til begivenheder som Smukfest 2019, Aarhus Volume ’19, Oppenheimer ‘19 og supportjobs for Tobias Kippenberger, svenske Les Big Byrd og Astronaut i Aarhus.

Følg på facebook

 


 

Denne koncert er en af Toldkammerets Tirsdagskoncerter.

Her kan du løbende opleve opkommende danske artister og bands spille intimkoncerter lige efter aftenens fællesspisning. Lyt til de musikere der kommer forbi i foråret 2020 her:

 

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: