INFO

  • Pris: 50 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret / Store Sal
    Havnepladsen 1
    3000 Helsingør
  • Tid: 21. Januar 2020 19.15
  • Kategori: Koncerter

Tirsdagskoncert: Yör

Info: Unummererede siddepladser / Ungerabat 30 kr. Under 20 år – id skal fremvises ved indgangen / Fællesspisning kl. 18.00 – bestil plads ved bordet


En nat havde Marie en drøm om et band, der spillede rå og viljefaste sange sunget med en hudløs ærlighed. Bandet hed Yör, og da Marie vågnede, besluttede hun sig for at genskabe drømmens lyd. Yör blev en symbiose af fire gode venners musikalske og kunstneriske personligheder.

Centralt for bandets musikalske udtryk er et unikt dansksproget tekstunivers. I en legelysten tilgang til ord og betydning formidles billeder af det fremmede og velkendte. De personlige tekster udfoldes i en lyd, der forener det fine og intime med det store og eksplosive. Gennem et tæt sammenspil og en klangfuld kombination af organiske og elektroniske instrumenter indbyder Yör til en ærlig og nærværende koncertoplevelse.

Yör består af:
Marie Kildebæk, vokal
Viktor Dahl, synthesizers
Janus Bagh, bas/synthesizer
Lasse Jacobsen, trommer

Følg på facebook

 


 

Denne koncert er en af Toldkammerets Tirsdagskoncerter.

Her kan du løbende opleve opkommende danske artister og bands spille intimkoncerter lige efter aftenens fællesspisning. Lyt til de musikere der kommer forbi i foråret 2020 her:

 

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: