INFO

  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 28. Januar 2019 19.30
  • Døre åbner: Kl. 19.15
  • Kategori: Koncerter, Scenekunst

(UDSOLGT) Who´s Speaking?

Info: Gratis entré / Unummererede siddepladser / Varighed: ca. 75 min. / Mulighed for at møde kunstneren Yann Coopier / Dele af forestillingen foregår på engelsk


Lyden har hovedrollen sammen med 100 højttalere på Kulturværftets Store Scene, når lydkunstner Yann Coppier, Den Danske Scenekunstskole og Kulturværftet i Helsingør i slutningen af januar byder publikum indenfor til et lydkunstnerisk eksperiment. Under titlen Who’s speaking? kan man gå på opdagelse i, hvordan lyd i sig selv kan skabe billeder, bære en fortælling og give en helt særlig kunstnerisk oplevelse.

Forestil dig lyden af popcorn. En velkendt lyd. En lille eksplosion i et hult rum, der efterfølges af en ny eksplosion – igen og igen. Forestil dig så, at du er placeret midt i gryden med popcorn. Eksplosionerne flyver rundt om ørene på dig, olien syder, eksplosionerne intensiveres. En ny fortælling starter. Lyddesigner Yann Coppier inviterer publikum indenfor til et lydeksperiment med 100 højtalere, der sender sanserne på himmelflugt.

Who’s speaking? er et lydkunstnerisk eksperimentet, der ser på, hvordan lyd i sig selv kan skabe billeder, bære et narrativ og give en særskilt kunstnerisk oplevelse. Med 100 højttalere som de primære aktører på Kulturværftets Store Scene skaber Yann Coppier historier baseret dels på massive lydbilleder, der bevæger sig i rummet, dels på fortællinger fra den enkelte højttaler. Oplevelsen varierer, alt efter hvor man befinder sig i rummet.

”Lyden i scenekunst får sjældent lov til at være den skabende kraft i sig selv. Lyddesign bliver ofte inddraget for at understøtte andres fagdiscipliners kunstneriske valg. Mit fokus er at iscenesætte en oplevelse ved at skubbe til grænserne for, hvordan vi opfatter lyd. Højttalerne er derfor mere end objekter – til tider er de karakterer, andre gange et rum, en bevægelse, en historie, en følelse,” udtaler Yann Coppier, som er musiker, lyddesigner og linjeansvarlig for Lyddesignlinjen på Den Danske Scenekunstskole i København.


Image: Luc Perez

  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af:
  • Støttet af: