INFO

  • Pris: 110 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet
  • Tid: 30. September 2021 16.00
  • Døre åbner: Kl. 15.45
  • Kategori: Koncerter

Unlock Music – Gå med jazz i det fri

Info: Musikalsk vandretur rundt i Helsingør / Pris 110 kr – Studerende/Pensionist 80 kr.

Tag med på en musikalsk vandretur i naturen og oplev hele fire små jazzkoncerter undervejs på ruten. I små grupper på hver 25-30 personer følger en guide jer rundt, så du kan lade dig rive med af det sprudlende og melodiske, eksperimenterende og improviserede. Alt sammen i smukt samspil med naturen og skabt til anledningen. Udgangspunktet er jazz og dens beslægtede genrer, men alt kan ske.

Unlock Music er et projekt, som under nedlukningen af spillestederne i 2020 afprøvede potentialet i guidede jazzkoncert-gåture for mindre grupper af publikummer, der bevæger sig mellem flere korte koncerter i det fri. Projektet blev en succes, og derfor gentages det nu flere steder i landet.

Gåture i det fri med jazzkoncerter undervejs
Til koncertgåturene, der bærer navnet Unlock Music og arrangeres af JazzDanmark i samarbejde med stærke lokale partnere i fire danske byer, bliver den samme koncert besøgt af omkring 100 mennesker, som er opdelt i grupper à 25-35 personer. Musikken spiller med og i det udendørs rum, som udgør scenen, og publikum bevæger sig gennem en levende livejazz-eftermiddag mellem fire forskellige musiknavne.

Til Unlock Music-koncerten i Helsingør 30. september kan du opleve:

Mette Juul

Mette Juul (vokal), Anders Fjeldsted (kontrabas), Snorre Kirk (trommer) og Peter Rosendal (melodika)
dk.mette-juul.com


Benita Haastrup Trio med Christina Dahl

Benita Haastrup (trommer), Kaare Munkholm (vibrafon), Jens Skou Olsen (kontrabas) og Christina Dahl (saxofon)
www.benita.dk


Lars Bech Pilgaard solo

cargocollective.com/larsbechpilgaard


Eliel Lazo Trio

Eliel Lazo (percussion og vokal), William Zacharias (guitar og vokal) og Thomas Vang (kontrabas).
www.eliellazo.com


Unlock Music er et samarbejde mellem Kulturværftet og JazzDanmark. Formatet blev udviklet af JazzDanmark under nedlukningen i 2020 med økonomisk støtte fra Augustinus Fonden og er i 2021 muliggjort med økonomiske midler fra Statens Kunstfond.

  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af:
  • Støttet af:
  • Støttet af: