INFO

  • Sted:
    Toldkammeret
    Havnepladsen 1
    3000 Helsingør
  • Tid: 24. April 2020 19.30
  • Kategori: Scenekunst

ODSHERRED TEATER: TO HALVGAMLE MÆND – DET STORE LIVE (UDSOLGT)

UDSOLGT: Skriv dig på ventelisten her
Info:
 Unummererede siddepladser / Varighed: ca. 1 t. 10 min.


Et satirisk to-mandsshow om at være en halvgammel mand. De har prøvet tæt på alt og der er intet der kommer bag på dem – bortset fra en enkelt hæmoride i ny og næ. Kan det passe at mænd bliver surere med alderen og er det muligt at de kan takke deres aldrende dna-strenge for det?

I en alfabetisk brokbattle skyder to halvgamle mænd med spredehagl. Få går ram forbi i denne opvisning af hånlig omtale af skattevæsen, inkompetente med- og modtrafikanter, sølvfarvede folk som er gået kronisk i stå i køen og meget andet.

De to halvgamle mænd er: Henrik Ipsen og Simon Vagn Jensen – stærkt inspireret af Bjarne Schilling og Gorm Vølvers bog, ”Den store håndbog for halvgamle mænd.”


Medvirkende: Henrik Ipsen, Simon Vagn Jensen | Instruktør: Mei Oulund