INFO

  • Pris: 50 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret
    Havnepladsen 1
    3000 Helsingør
  • Tid: 5. November 2019 19.15
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter

Tirsdagskoncert: Pil, LT Valentin

Info: Unummererede siddepladser / Gratis ubemandet garderobe / Fællesspisning (60 kr.) fra kl. 18.00 – bestil plads ved bordet


Til Toldkammerets Tirsdagskoncerter kan man løbende opleve opkommende danske artister og bands spille intimkoncerter lige efter aftenens fællesspisning. Denne aften byder på hele tre danske soloartister som alle netop nu spås en lys fremtid på den danske musikscene. Oplev Pil og L.T Valentin live i Toldkammeret.

Om Pil (DK)

Pil skriver sange om alle de pinlige ting, hun gør når hun er forelsket. Det bliver til én lang tåkrummende indrømmelse og budskabet skal helst et godt stykke ud over kanten, så det virkelig kan ramme plet. Lige i hjertet. For Pils sange er også dybtfølte, smukke og forsøger at beskrive kærlighed på en ny måde.

Den nye single “Dø Af Kærlighed” er en kærlighedssang med stikkende nærværende vokal og tropiske rytmer. Nummeret handler om at være dødeligt forelsket i én, som ikke gengælder følelserne – mere.

I løbet af det seneste år, har Pil kravlet op af stigen i det danske vækstlag. Siden sin første udgivelse på dansk “Nattely”, har hun modtaget stor opmærksomhed fra musikmedier og danske venues. Med et godt antal streams på Spotify, airplay på P3 og P6 Beat og forventningsfulde lyttere er Pil så småt ved at etablere sig som en dansksproget artist, der har meget på hjerte og som kun venter på at blive opdaget af endnu flere musikelskere.

Gaffa skriver: ”Pil er intelligent sangskrivning med referencer til årevis af dansk musikhistorie, som til sidst hviler tungt på den skandinaviske poptradition.” Og Soundvenue har spået hende til at være en af de mest lovende navne i 2019.

Facebook: www.facebook.com/pilmusic

Instagram: www.instagram.com/pillowich

Om L.T Valentin (DK)

Bag aliaset L. T. Valentin gemmer sig sangskriver og troubadour Lasse Tarp, som er født og opvokset i Esbjerg. L. T. Valentin er et typisk eksempel på en outsider – og det har han det glimrende med. Sådan har landet ligget lige siden han, i én af Esbjergs forstadsområder, for første gang så dagens lys.

Vestkysten har indvirkning i tekstuniverset, som er skrevet i øjenhøjde og med fokus på det svage, det skæve og det anderledes menneske. Musikken repræsenterer en gængs form for melankoli og en

skepsis overfor dét samfund, der bliver stadigt mere strømlinet og helst sætter alt i kasser og bokse.

Ligeledes findes en stor del inspiration i 1960’ernes musik, hvor alt handlede om autenticitet og indlevelse, og hvor det polerede radiohit ikke var første (og måske eneste) prioritet.

L. T. Valentin udkom senest med EP’en “Tilstande i Øst og Vest”, men er nu undervejs med ny udgivelse i 2018.

Singlen “I Oprørt Hav” er allerede tilgængelig, og senest er der kommet en akustisk video af sangen “Forankret”.

Facebook: https://www.facebook.com/ltvalentin

Instagram: https://www.instagram.com/ltvalentin/

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: