INFO

  • Pris: 50 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret
    Havnepladsen 1
    3000 Helsingør
  • Tid: 1. Oktober 2019 19.15
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter

Tirsdagskoncert: Irah og Bona Fide

Info: Unummererede siddepladser / Gratis ubemandet garderobe / Fællesspisning (60 kr.) fra kl. 18.00 – bestil plads ved bordet


Til Toldkammerets Tirsdagskoncerter kan man løbende opleve opkommende danske artister og bands spille intimkoncerter lige efter aftenens fællesspisning. Denne aften byder på store talenter med hele to danske duoer nemlig Bona Fide og Irah.

Om Irah

IRAHs drømmende popmusik er skabt af sanger Stine Grøn og pianist Adi Zukanović gennem fælles inspirationer fra ceremoniel musik og moderne melodisk sangskrivning.

Adi og Stines uendelige musikalske nysgerrighed har fra starten været en essentiel drivkraft i IRAH. Dertil er Stine og Adi begge virtuose instrumentalister; Adi blev ved den danske musikkritikerpris Steppeulven i 2017 kåret som ”Årets Musiker” for sit arbejde med artister som IRAH, Bisse, Kira Skov og Oh Land.

Duoen udgav i 2016 minialbummet ‘Into Dimensions’, der modtog bred anerkendelse fra danske musikkritikere, opmærksomhed fra internationale medier som BBC Radio 6 Music, KCRW, The Line of Best Fit og Hype Machine og affødte koncertbookinger på blandt andet Roskilde Festival, Sziget Festival og Eurosonic.

Den 24. maj udkom deres nye album ”Diamond Grid” via det danske pladeselskab Tambourhinoceros (Palace Winter, Blondage, CTM, Skammens Vogn m.fl.). På det kommende album får de hjælp af den anerkendte trommeslager Seb Rochford, der har spillet for blandt andre Patti Smith, Brian Eno og Polar Bear.

Soundcloud: https://soundcloud.com/irahmusic

Facebook: https://www.facebook.com/irahband/?ref=br_rs

Om Bona Fide

Skrøbeligt, knitrende, dystert, tavst og susende sangskrivning, holdt i et simpelt univers af sang og guitar. Bona Fide er guitaristen Emil Palme fra Boujeloud og Yngel, samt sangerinden Sofia Luna.

Duoen udgav i april 2018 deres debutbånd og arbejder nu på en LP, som udgives på det episke kunst-label Escho (www.escho.net), der blandt mange andre også huser kunstnere såsom Ice Age, Liss, First Hate og Lower.

Er man til navne som Cat Power, Marissa Nadler m.fl., kan man roligt glæde sig.

Soundcloud: https://soundcloud.com/bona-fide-941923759

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: