INFO

  • Sted:
    Toldkammeret
    Havnepladsen 1
    3000 Helsingør
  • Tid: 29. Marts 2019 19.30
  • Kategori: Scenekunst

TEATERGRAD: THE BEATROOTS

En country-forestilling om fællesskab og linedance.

I det lokale forsamlingshus koger stemningen. Der lugter af fadøl, hotdogs og armsved. Publikum klapper taktfast og mærker forventningens spænding, pulsen der pumper og energien, der stiger mellem de mange fremmødte. De mærker fælles-skabet, smiler til hinanden, klapper i takt på 2 og 4 og brøler det samme: ”Beeeeeeeat Roooooots”, som de har gjort det så mange gange før. Det er ritualiseret – mange publikummer kender hinanden, og de elsker den følelse. Følelsen af at være sammen. Sammen om noget der er større end dem selv. Følelsen af ikke at være alene i verden. Følelsen af fællesskab.

De har glædet sig længe, og forventningerne er tårnhøje. Kan The BeatRoots levere endnu en banebrydende koncert, hvor publikum ekstatiske mister sig selv og hen-giver sig til linedans i timevis? Publikum er klar!

Men det er ikke helt, som det plejer. Der er noget i luften. Udenfor afviser dørvogteren alle dem, der ikke har billet. Alle dem der gerne ville have været en del af fællesskabet, men som har været for langsomme, for fattige, -eller som ikke har haft kontakterne i orden.

The BeatRoots er Teatergrads forestilling om fællesskabet. Vi inviterer publikum til country-koncert og linedance – en koncert, hvor samfundsrelevante konflikter bliver synlige, og publikum danser med i det lokale forsamlingshus.

  • Arrangeret af: