INFO

  • Pris: 185 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret
    Havnepladsen 1
    3000 Helsingør
  • Tid: 24. Maj 2019 19.30
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter

Søren Lee Diversity Trio

Info: Unummererede siddepladser / Fællesspisning (50 kr.) fra kl. 17.30 –  bestil plads ved bordet


Denne aften får du muligheden for at opleve forrygende og nutidig guitar-jazz med supertalentet Søren Lee. Sammen med bassisten fra Mauritius, Linley Marthe og trommeslageren Niclas Campagnol udgør de en stærkt spillede trio.

Søren Lee slog igennem som et supertalent på guitaren allerede som teenager. Efter en pause fra musiklivet vendte han for et par år siden stærkt tilbage til rampelyset. Her er han med sin stærkt spillende trio med bassisten fra Mauritius, Linley Marthe og trommeslageren Niclas Campagnol.

Det er forrygende nutidig guitar-jazz, hvor Lee låner fra de seksstrengede helte som John Scofield, Jeff Beck m.fl., men absolut også har sit helt eget musikalske udtryk.

 


 

Anmeldelser

“Hvis man kan li’ at få blæst hovedet igennem, så skal man ikke tøve med at anskaffe sig guitaristen Søren Lees CD med hans Diversity Trio, for det er powerjazz af bedste skuffe! Med sig har Søren Lee Niclas Compagnol på trommer og Linley Marthe på elbas, og tilsammen udgør de et frygtindgydende hold. Compagnol kender de fleste som en fremragende musiker, og det understreger han her endnu engang. Søren Lee imponerede allerede som knægt med sin teknik og opfindsomhed på guitaren – og intet af det er blevet ringere siden dengang for mange år siden. Så er der bassisten Linley Marthe fra Mauritius, som måske er knap så kendt på vores breddegrader, men hold da kæft, hvor kan han flytte fingrene – både i egne soloer og i hæsblæsende unisone forløb med guitaren. Pastorius har ikke levet forgæves, og Marthe var da også den sidste bassist i Joe Zawinul Syndicate. Og sammenligningen mellem de to er positivt ment. Men ud over en nærmest overmenneskelig teknik kan han også spille smukke soloer, og ofte lægger han smagfulde akkorder under temaerne. Og så bliver man nærmest helt nostalgisk, når Søren Lee hiver gamle og elskede guitareffekter som wah-wah og heftig forvrængning ud af ærmet. Nej, Jimi Hendrix og John Scofield har heller ikke levet forgæves. Fra første skæring lægges der ud i hårdtpumpet tempo, som går igen i flere numre, men retfærdigvis skal det også nævnes, at der på CD’en findes adskillige numre i langsommere tempi – og med særdeles smukke temaer, og det hele er komponeret af Søren Lee. I virkeligheden er der ikke meget andet at sige, end at dette er et imponerende udspil fra Søren Lees Diversity Trio.”
Jazz Special 162
  • Arrangeret af:
  • Støttet af: