INFO

  • Pris: 280 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 21. Februar 2019 20.00
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter

Sko/Torp

Info: Siddepladser / Bemandet garderobe / Spis før forestillingen i Spisehuset – bestil bord her


De legendariske 90’er-darlings Sko/Torp lægger vejen forbi Kulturværftet, hvor de fejrer deres 30 års jubilæum med masser af nyt og – naturligvis – det bedste af det gamle. 

Hårdt arbejde, og navnlig respekt for sit publikum, er hemmeligheden bag et langt og succesrigt liv på landevejen. Sko/Torp elsker at optræde, og 2019 vil på mange måder være et særligt år for dem. De kan fejre 30 års jubilæum sammen, og det gør de med en helt ny samling sange, der udkommer i november 2018 på albummet #skotorp7. Det er bandets syvende album, siden de i 1990 dukkede op ud af nærmest ingenting med albummet On A Long Lonely Night, der med et salg på flere end 200.000 eksemplarer satte rekord som det bedst solgte danske debutalbum.

Salgsrekorden er siden blevet slået, men albummets sange er uopslidelige og står lige så flot i dag som dengang. Get Ready, Loser’s Game og ikke mindst titelsangen On A Long Lonely Night er skrevet ind i den danske musikhistorie, og Sko/Torp har aldrig haft problemer med at spille dem eller nogle andre af deres mange gamle hits, for som Søren Sko siger: ”Vi elsker sangene, de er en del af vores bagage, og publikum vil gerne høre dem, så hvorfor ikke?”

Netop den respekt for publikums ønsker er meget sigende for Sko/Torp. De vil gerne glæde deres mange fans ved at spille de gamle sange, men det er lige så vigtigt for dem at vise, at de er i evig bevægelse ved at præsentere noget nyt, og på den kommende turné glæder de sig særligt til at spille nogle af sangene fra #skotorp7, som de har indspillet hen over sommeren 2018.

Der bliver sikkert også plads til et par af Søren Skos fortolkninger fra efterårets Toppen Af Poppen med bl.a. Annika Aakjær, Claus Hempler & Lis Sørensen.

På turneen i jubilæumsåret bliver Sko/Torp som altid flankeret af guitaristen Morten Woods, som i øvrigt kan fejre sit 20 års jubilæum med Søren Sko. Med andre ord er der nok at fejre for Sko/Torp, som føler, at de har lagt i ovnen til noget stort og særligt i 2019.

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: