INFO

  • Pris: 290 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
  • Tid: 11. Marts 2022 19.00
  • Døre åbner: Kl. 18.30
  • Kategori: Comedy

Simon Talbot: Optur

Info: Siddepladser / Spis før arrangementet i Spisehuset – Se menu og bestil bord her


Træt af nedtur? Gør dig klar til at få en kæmpe optur med en af danskernes favoritkomikere. Simon Talbot er nemlig klar til at drage på en storslået Danmarksturné, hvor han er tilbage på modersmålet, med sit nye show Optur næste år. Turneen bringer Talbot til Kulturværftet 11. marts til næste år.

Året 2020 kan efterhånden skrives ind i historiebøgerne som en af de seneste årtiers største nedture. Det vil den populære komiker Simon Talbot gøre op med i et helt nyt standup show – danskerne trænger nemlig til en gevaldig Optur.

På turnéen med det nye show Optur skal der grines og være god stemning igen, hvor Talbot i vanlig stil får forvandlet tematikker fra eget liv, såsom hårtab, sociale medier, katte, gaming, næsehår, danske love, kontrasten i opvæksten med en Jehovas Vidner mor og irsk gadedrengs far, livet som gift mand, kvinders alt for varme bade og meget meget mere, til jokes, vi alle sammen kan grine af. For Simon har det seneste år haft stressreaktioner, brugt for meget tid på sociale medier, set (alt) for meget Tiger King og erhvervet sig en sukkerafhængighed, hvilket han omdanner til et helt nyt dansksproget comedy-show.

“Jeg vil have, folk skal have den største Opturs-aften. Min fornemmeste opgave er at skabe så fed livestemning, som jeg overhovedet kan. Alle folk skal kunne komme ind, nyde aftenen, få ondt i maven af grin og få et smil i hele fjæset. Måske endda tage ud og feste til senere end kl. 22 efter showet … Det bliver SÅ Optur. Bare det at have det i kalenderen og se frem til det er alt. Jeg glæder mig allerede helt vildt. Det er begrænset, hvor mange gange man kan gense Tiger King!”, udtaler Talbot.

Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, hvor han med sin entusiasme og sprudlende fortællerglæde gang på gang har leveret solid underholdning til folket, bl.a. med sine onemanshows: Damp (2011), Talle Alene i Verden (2014), Mr. Copenhagen (2016), Make Denmark Great Again (2018), som rekordmange danskere købte billet til, og senest han første engelsksprogede turné Danish Invasion (2020). Han har haft sit eget Sketch Show på nationalt TV og har over 1.000.000 visninger på YouTube alene på hans engelsksprogede sæt på The Russell Howard Hour.


Der er med andre ord al mulig god grund til at forvent en glad aften med mavekrampende grin og Simon Talbots karismatiske energi, når han indtager Kulturværftet en af forårets første aftener i 2022.