INFO

  • Pris: 130 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 3. Februar 2019 15.00
  • Døre åbner: Kl. 14.30
  • Kategori: Scenekunst

Next Zone: Forces of The North

Info: Aldersgruppe fra 10 år / Spis før forestillingen i Spisehuset – bestil bord her


16 internationale urban-dansere i verdensklasse! Med tripple-forestillingen FORCES OF THE NORTH fusionerer det internationalt anerkendte dansekompagni Next Zone tre forestillinger med et internationalt castet team på 16 urban-dansere, moderne dansere og ny-cirkusartister i verdensklasse: RITUAL FOR THE INUIT (2010), VIKING RUNES (2015) og SUPER HUMAN (2018).

 

SUPER HUMAN

Super Human er en humoristisk og tankevækkende danseforestilling, som stiller skarpt på nye definitioner af mennesket. Med inspiration fra science fiction litteratur & -film, superhelte og -heltinder samt virkelighedens videnskabelige forsøg med splejsning af hård teknologi og blød biologi. Vi forestiller os mennesket som en velsmurt og stadig mere fejlfri maskine; intelligent, udholdende og evigt ung. Moderne videnskab bringer drømmen om den perfekte blanding af menneske og maskine nærmere. Ingeniørkunst, computerteknologi og hjerneforskning nærmer sig hinanden. Men hvor langt bør vi gå? SUPER HUMAN er co-produceret med Teater Momentum.

RITUAL FOR THE INUIT

Ritual for The Inuit er en magisk og kraftfuld danseforestilling, inspireret af Inuitkulturens trommedans og urbane breakdance- battles. I den gamle grønlandske kultur blev stridigheder løst gennem trommedans og sang. I breakdance er der battles, hvor voldelige og negative intentioner transformeres til et markant koreografisk udtryk. Dans, musik og lys-scenografi smelter sammen til en unik forestilling om menneskets og naturens urkræfter, når magiske og spirituelle værdier fra traditionel inuitkultur møder den rå energi og kraft fra den urbane break-dans og hip hop kultur.

VIKING RUNES

Viking Runes er poetisk og energiladet og henter inspiration i nordisk mytologi, vikinger og i kultfilmen Hunger Games. I et spil om liv og død sættes menneskets basale følelser & drifter i nyt perspektiv gennem ekvilibristisk kropssprog som fusionerer breakdans, moderne dans og nycirkus. I VIKING RUNES danner en gruppe frygtløse shapeshifters en klan i en verden, hvor brutale, mystiske og humoristiske spil om kærlighed, magt og håb udfolder sig. Vilde bersærker-krigere med egenskaber fra de nordiske gudinder & guder, norner der væver menneskers skæbner, mytologiske væsner som er halvt menneske, halvt drage/slange/ørn, valkyrier og skeletkrigere befolker scenen i forestillingen, som flettes sammen af menneskekroppe, der former mytiske runer, vikinge-designs inspireret af Bayeux-tapetet, smykkekunst fra vikingetiden og hvirvlende bersærkerne i krigerisk trance.

  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af:
  • Støttet af: