INFO

  • Pris: 150 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 24. November 2019 16.00
  • Døre åbner: Kl. 15.50
  • Kategori: Koncerter, Meditation

Meditation og Koncert: Lahka Khan (IN) og Jakob Lund (DK)

Info: For liggende publikum / Der vil være puder, tæpper og yogamåtter til alle deltagere / Gratis ubemandet garderobe / Spisehuset er åbent fra kl. 10.00


Vi byder endnu engang på en eftermiddag i åndedrættet, meditationen og lydens tegn. Her inviteres nysgerrige sjæle på et mini forløb med fokus på åndedræt og meditation efterfulgt af en unik koncert.

Åndedrætsøvelser og meditation instrueres af Jakob Lund bedre kendt fra Breathe SMART initiativet. Forløbet, der   varer ca. 45 minutter, vil indføre gæsterne i en række åndedræts og afslapningsteknikker. Forløbet opfølges af en meditationssession, der glidende flyder over i en ambient koncert, hvor publikum oplever musikken fra liggende position.  Koncerten opføres af den legendariske indiske musiker Lahka Khan. Koncerten varer ca. 45 min, ogher for publikum en unik mulighed for at opleve en af verdens sidste Sindhi Sarangi mestre.

Den grundlæggende ide med initiativet er at eksperimentere med krop og lyd. Formålet her er, at få publikum helt groundet og åbnet op mod nye indtryk. Vi ser frem til dette publikumseksperiment.

OM LAHKA KHAN (IN)

Den indiske sanger og musiker Lakha Khan er muligvis den vigtigste repræsentant for strengeinstrumentet sindhi sarangi. Han blev født i en landsby i delstaten Rajasthan i en familie af traditionelle musikere fra Manganiyar samfundet og fik fra en tidlig alder undervisning i denne tradition af sin far og sin onkel. Hans første offentlige optrædener var i slutningen af tresserne under vejledning af den højt respekterede historiker og musiketnolog Komal Kothari. I dag er Khan en af de sidste nulevende manganiyar-musikere, som mestrer dette komplekse instrument og viderefører den århundredgamle tradition for rajasthani folke- og sufi-musik.

Lakha Khan er ikke blot en levende legende på sindhi sarangi’en, men også en virtuos sanger, der mestrer en række af Indiens forskellige sprog og dialekter. Musikalsk bygger han bro mellem folkemusik og klassisk musik, hvorom han selv udtaler: “klassiske musikere forbliver altid i kontrol, mens vi, der er selvlærte, tager friheder. Til tider stemmer vi ikke, men til tider opdager vi noget nyt samtidig.”

Udover utallige koncerter i Rajasthan og resten af Indien har Lakha Khan turneret i både USA, Europa og Japan. Albummet At Home, der udkom i 2012 på Amarrass Records, blev fremragende modtaget af anmelderne og bragte for alvor musikken ud til det internationale publikum. Det britiske musikmagasin Songlines kaldte pladen “a real treasure”, mens Chicago Reader beskrev den som “et fantastisk sæt af feltoptagelser”. Sidenhen har Khan blandt andet turneret to gange fra kyst til kyst i USA og hans seneste udgivelse Live in Nashville er en optagelse fra den første turne i 2013. Denne plade indeholder både populære folkesange, sufi kalaams, kabir bhajans og klassiske ragaer. Khan turnerer med sin søn Dane Khan, der spiller på den traditionelle indiske håndtromme dholak.

Website: secondtotheleft.com/lakha-khan.html

OM JAKOB LUND

Jakob Lund er underviser, kropsterapeut og foredragsholder. Han er født i 1971 i Holte nord for København, hvor hani dag bor og driver sin virksomhed. I år 2000 grundlagde Jakob organisationen Breathe SMART, hvis mål er at formidle åndedræts- og meditationsteknikker, som vej til at skabe positive livsforandringer.

Website: breathesmart.dk

Facebook: facebook.com/BreatheSMARTDenmark

  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af: