INFO

  • Pris: 75 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret
  • Tid: 30. November 2021 19.00
  • Døre åbner: Kl. 18.45
  • Kategori: Ord og Viden

Lyttesalon: Mors afskedsbrev – Adrian Hughes

Info: Unummerede siddepladser ved caféborde

Fællesspisning: kl. 17.45 – tilmelding her


Mød Adrian Hughes som sammen med lyddesigner Kim G Hansen, stod bag den historie, mange havde i ørerne i da den udkom i juni 2021.

Mors Afskedsbrev var sommerens helt store samtaleemne. Med udgangspunkt i moderens hadske udfald mod sine egne børn i sit testamente går Adrian på opdagelse i moderens baggrund og afdækker sin morfars nyrige bestræbelser på at sparke sig op i verden uden smålige hensyn til familiære forpligtelser.

Adrian Hughes har med Mors Afskedsbrev skabt en familiehistorie der tager lytterne med ind i verden og en del af den menneskelige psyke ingen kunne forestille sig var virkelighed.

For nu 20 år efter moderens død graver Adrian i hendes fortid for at finde svar på gåden på den selvdestruktive bitterhed, fordi han er bange for at han måske har arvet de samme sider fra sin mor. Og fordi han gerne vil forstå og kunne tilgive sin mor.

Mors Afskedsbrev blev af mange lyttere opfattet som et studie i tilgivelse og mulighederne for at kaste fortidens traumer af sig. Mors Afskedsbrev er en historie om skeletter i skabene, hemmelige adoptioner og snydegraviditeter. Om et selvmord på et guldbadeværelse, et ægteskab med en prostitueret og hendes mystiske dødsulykke på Sicilien.

Gæst: Adrian Hughes
Vært: Thoms Bernsen
Foto: Lars Gundersen

Om Adrian Hughes

Adrian Hughes er 4. søn ud af 5 af en walisisk far og en dansk mor. Adrian blev uddannet journalist fra journalisthøjskolen i Aarhus i 1987. I 2 år var han på ungdomsprogrammet P4 i P1, og kom derfra til TV 2 Lorry.
Han vendte tilbage til DR i 1996, hvor han var en del af det hold, som skød DR 2 i luften. Siden har han arbejdet på DR 2, DR K og P1 som reporter, tilrettelægger og vært.
Især har han fokuseret på kunst, kultur, historie og sprog i en lang række programmer: Smagsdommerne, Historiequizzen, Kunstquiz, KulturRådet, Kulturjournalen og Kulturfredag, Alle Tiders Historie, og senest P1’s Klog på Sprog.


Om Lyttesaloner i Toldkammeret

Kom med bag lydkulissen når Toldkammeret inviterer fire af Danmarks bedste lyd- og podcast fortæller til Helsingør til vores nye hyggelige Lyttesaloner.

Over fire tirsdage i november skal vi lytte til radioprogrammer og podcast sammen, og møde fire nye gæster, der alle har sat et markant aftryk i den danske radio- og podcastverden:  

Brian Lykke – R8dio-Undskyld vi roder
2. november- Se mere

Monica Krog-Meyer – Radio Rita
16. november – Se mere

Anna Elisabeth (Lisbeth) Jessen – Tværs- Hvorfor ringede hun ikke igen
23. november – Se mere

Adrian Hughes – Mors afskedsbrev
30. november – Se mere

Vi kommer med helt ind i det magiske og kreative rum hvor alle valg og fravalg bliver vendt og drejet – for hvordan bygger man en lydfortælling op, så lytterne bliver hængende til slut?

  • Hvad fungerer godt på lyd?
  • Hvad er tilrettelæggernes tanker bag?
  • Hvilken oplevelse skal vi som lytter sidde tilbage med?

Disse og mange andre emner vil vi komme omkring. Publikum vil selv få mulighed for at deltage aktivt og stille spørgsmål til hver af de indbudte gæster.


Image

Podcastproducent og mangeårige DR medarbejder Thomas Bernsen er aftenens vært.

Thomas har blandt andet været producer og producent i Radio Drama og har stået bag DR-succeserne Rytteriet, I Hegnet og Sort Samvittighed på P1.