INFO

  • Pris: 500 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 12. Maj 2019 19.30
  • Døre åbner: Kl. 18.30
  • Kategori: Koncerter

Koncert: GEORGE DALARAS

Info: Siddepladser / Bemandet garderobe (20 kr.) / Varighed: Ca. 2 t. 20 min. / Billetter til koncerten går i salg på kuto.dk fredag den 14/12 kl. 10.00 / Spis før forestillingen i Spisehuset – bestil bord her


George Dalaras er uden tvivl Grækenlands mest succesfulde sanger og musiker, og han kan nu opleves ved et uhyre sjældent besøg i Skandinavien.

Siden starten af hans karriere, som spænder over fire årtier, har han udgivet mere end 80 soloalbums, som tilsammen har solgt over 20 millioner eksemplarer. Det er med andre ord en yderst produktiv herre, som ud over pladeproduktionen har turneret flittigt rundt omkring i verden.

Hans kraftfulde og melankolske stemme går lige i hjertet, og udtrykker en sjældent hørt inderlighed. Ud over hans unikke stemme behersker han også de strengeinstrumenter, som indgår i den græske folkemusik: guitar, bouzouki, baglamas, tzouras og oud.

Til koncerten på Kulturværftet har Dalaras sammensat et repertoire bestående af de vigtigste sange fra hans uudtømmelige repertoire til en intim og personlig koncert – Dalaras Classics.

 



 

En nysgerrig musiker med et stort folkeligt gennembrud

Dalaras ses som den væsentligste fornyer af den traditionelle græske rembetiko – også kaldet den græske blues. Hans hovedværk er dobbelt LP’en “50 Χρόνια Ρεμπέτικο Τραγούδι” (50 års rembetiko sange), som også blev hans store folkelige gennembrud i 1975.

Han er en nysgerrig musiker, som har udforsket mange forskellige musikalske genrer. På hans eminente album “Latin” fra 1987 fortolkede han latinamerikanske sange og guitaristerne Paco de Lucia og Al di Meola medvirkede på albummet. Derudover har Dalaras samarbejdet med blandt andre Sting, Bruce Springsteen og Peter Gabriel.

Dalaras er kendt for sit politiske og sociale engagement, og i 2006 udnævnte Kofi Annan ham til goodwill ambassadør for FN’s flygtninge højkommissariat UNHCR.

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: