INFO

  • Pris: 280 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 28. Juni 2018 20.00
  • Kategori: Koncerter

Jonah Nilsson (SE)

Jonah Nilsson har prøvet det, som de fleste musikere drømmer om – at blive verdensberømt ”over night”. Hans band Dirty Loops’ unikke funk-pop covers af Lady Gagas ”Just Dance” og Justin Biebers ”Baby” blev set af millioner på YouTube. Nu gæster det talentfulde og populære funk-fænomen Kulturværftet til juni.

Det var sammen med et par venner i en kælder i Sverige, at magien opstod for Jonah Nilsson. Tilsammen dannede de tre venner bandet Dirty Loops, og efter at de en sen aften havde uploaded et par cover-versioner af Lady Gagas “Just Dance” og Justin Biebers “Baby” på YouTube, gik tingene pludselig stærkt. Med Jonah Nilssons nærværende vokal i spidsen slog de funky covernumre igennem med et viralt brag på YouTube, og på kort tid gik Jonah Nilsson fra at synge i en kælder til at få stukket en pladekontrakt i hånden af den 16 dobbelt grammy-award vindende producer David Foster.

Nu turnerer den svenske sanger verden rundt som hovednavn, og i slutningen af juni gæster han Kulturværftet i Helsingør med hans nye solo-plade.

Når musikpublikummet i Helsingør oplever Jonah Nilsson til juni er de i overhængende fare for at tilslutte sig koret af Jonah-fans, der blandt andet tæller Adam Levine, forsanger i Maroon 5, Brian McKnight, Rodney Jerkins, Dallas Austin, Stevie Wonder og Quincy Jones, der for nyligt har signet Jonah Nilsson på hans management bureau.

Jonah Nilsson er arrangeret af Kulturværftet i et samarbejde med The Tivoli i Helsingborg – kun 20 minutter fra Helsingør.

  • Arrangeret af:
  • Støttet af:
  • Støttet af: