INFO

  • Pris: 50 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret
    Havnepladsen 1
    3000 Helsingør
  • Tid: 20. Oktober 2020 19.15
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter, Toldkammeret

Tirsdagskoncert: INTET ALTID

Info: Gratis ubemandet garderobe / Fællesspisning fra kl. 17.45 – bestil plads ved bordet


INTET ALTIDs univers blander alt fra trappede hiphoptrommer til samplede demonstrationsskrig med gode klassiske og elektroniske pop-dyder. Det er mørk popmusik med kant, der på en gang er forførende og foruroligende.

Teksterne kredser om selvmord, depression, ulykkelig kærlighed og hverdagens meningsløshed; historier fra det sted, hvor dagene, for mange, kan ende med at blive en uoverstigelig mur, og fra det sted hvor storbymennesket igen og igen må kæmpe for ikke at miste sig selv i farten.

Dans til følelsen af at verden ramler sammen

Musikken forsøger at skabe et rum i mainstreamen, hvor vi kan danse til følelsen af at verden ramler sammen, men hvor der trods alt er et håb i poppens evne til at forene os om de ting, der kan være svære at snakke om. Med autotune som et centralt element tematiserer sangene både det plastiske og fremmedgørende i tiden, men sætter også spørgsmålstegn ved hele ideen om at vi i dag skal være autentiske. Det italesætter, hvad der får lov til at være smukt, eller hvem der får lov til at tale om det smukke og hårde.

INTET ALTID tog sin begyndelse, da Caspar og Mikkel efter et par drinks med nogle fælles venner kom til at bonde over manglen på hårdtslående danske tekster i popmusikken. Men i stedet for at blive ved med at rende rundt og brokke sig, besluttede de at forsøge at lave noget af det, som de selv savnede, da de voksede op. Selvom de kommer fra vidt forskellige baggrunde, fandt de hinanden i ambitionen om at skabe et mørkt univers, hvor det nære og det fjerne, det ærlige og det fremmedgjorte, eller det udfordrende og det tilgængelige ikke er modsætninger.

facebook.com/intetaltid


Koncerten er en del af Toldkammerets Tirsdagskoncerter, hvor du løbende kan opleve opkommende danske artister og bands spille intimkoncerter lige efter aftenens fællesspisning.

Lyt til musikken 


  • Støttet af:
  • Arrangeret af: