INFO

  • Pris: 265 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet
  • Tid: 20. Januar 2022 19.00
  • Kategori: Comedy

Få billetter: Heino Hansens Første Comedy Show

Info: Siddepladser / Spis før arrangementet i Spisehuset – Se menu og bestil bord her


Den danske komiker Heino Hansen har de seneste år taget danskernes hjerter med storm bl.a. ved sin deltagelse i det populære tv-program Stormester og ikke mindst med sit folkelige gennembrud Heino Hansen’s Første Comedy Show. Den 20. januar 2022 står han klar på Kulturværftets Store Scene til at trække lidt i dine smilebånd og krumme dine lattermuskler.

I showet vil Heino tage publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han er sjov. Om showet siger Heino selv:

”Den dengang 14-årige Heino skrev en dansk stil, der lagde klassen ned af grin. Fra det sekund vidste jeg, hvad mit liv skulle bruges til. Generte og anonyme Heino blev til klassens sjoveste fra dag til dag. Heino Hansen var skabt. Den danske stil i 8.C på Sct. Jørgens Skole i Næstved blev altså mit første comedy-show, og du får i dette show lov at høre opskriften på, hvordan unge Heino udviklede sin alternative hjerne, og måske du får lov at høre min danske stil fra 1998.”

Heino Hansen debuterede som standupkomiker i 2008, og allerede halvandet år senere blev han nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Siden er Heino blevet et hit hos de danske tv-seere efter sin medvirken i populære programmer som Stormester og Klipfiskerne. Med sit lunefulde og herlige væsen og ikke mindst skarpe leveringer har Heino Hansen indskrevet sig som et af de mest talentfulde spillere på den danske comedy-scene.