INFO

  • Pris: 295 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 10. Oktober 2019 20.00
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter

Koncert: Gangway

Info: Ståpladser / Bemandet garderobe (overtøj må ikke medtages i salen) 20 kr. / Spis før forestillingen i Spisehuset – bestil bord her


Gangway var i to årtier et af de mest originale og selvrådige rockbands på den danske scene, før Henrik Balling, Allan Jensen og Torben Johansen i 1998 gik hver til sit. Nu er de klar med deres første nye album i 23 år ”Whatever It Is” og lægger vejen forbi Kulturværftet på deres efterårsturne.

Lige fra debuten med albummet ”The Twist” i 1984 skilte Gangway sig ud fra rosset med en så intelligent, finurlig og melodisk popmusik. To årtier er der gået siden sidste Gangway-udgivelse, ”Goodbye”, fra 1998, der udkom i forbindelse med afslutningskompileringen ’Compendium’ fra samme år. Når et band med et sådant bagkatalog, en sådan betydning og et sådant renomme gendannes, bliver der pinedød nødt til at være en grund. Ifølge Henrik Balling er der kun en god af slagsen:

”Lyst. Vi havde simpelthen lyst. Til at spille sammen igen. Til at give det endnu et skud, og se hvor det førte os hen. Til at gøre arbejdet færdigt, så at sige.”

Efter et intensivt år i studiet er popgruppen tilbage med en frisk Gangway-lyd anno 2019 på det længe ventede album ”Whatever It Is”. De første tre singler fra albummet ’Colourful Combinations’, ’Don’t Want To Go Home’ og ’Confident And Ordinary’ viser, at Gangway ikke fornægter deres genetiske ophav, men heller ikke er afvisende overfor at opdage og udforske nye lyde, rytmer og produktioner.


Lyt til Gangways nye album “Whatever it is” her:

 

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: