INFO

  • Pris: 60 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Store Scene
    Allegade 2
    3000 Helsingør
  • Tid: 16. Februar 2019 14.00
  • Døre åbner: Kl. 13:30
  • Kategori: Børn og Unge, Film

Ferie Film: BJERGKØBING GRAND PRIX

Info: Siddepladser / Bemandet garderobe (20 kr.) / Køb popcorn til filmen i Spisehuset  / Varighed: 1t 28 min. / Spis før forestillingen i Spisehuset – bestil bord her


Vi skruer helt op for tradition og nostalgi, sætter sving i popcorn-maskinen og viser den fine gamle klassiker Bjergkøbing Grand Prix i vinterferien på Kulturværftet.

Oplev, eller få et kærligt gensyn, med Il Tempo Gigante, det melankolske pindsvin Ludvig, den optimistiske fugl Solan Gundersen med halstørklæde, filttøfler og lav moral, samt alle de andre fine karakterer i den rørende norske animationsfilm Bjergkøbing Grand Prix fra 1975. FerieFilm er klassikere for hele familien, og med Bjergkøbing Grand Prix kan små og store opleve en lille perle på det store lærred.

Norsk klassiker med dansk islæt

I mere end 30 år har filmens høje kvalitet og brug avancerede teknik imponeret folk og filmkritikere over hele verden. Filmen har endog solgt over 5.5 mio. biografbilletter i Norge, hvilket er flere billetter, end der rent faktisk er folk i Norge.

Filmen er baseret på forfatteren Kjell Aukrusts persongalleri. Den er produceret af Ivo Caprino, og musikken er komponeret af danske Bent Fabricius-Bjerre.


Ved filmens seneste repremiere skrev pressen:

Anmeldelser

“Charme er et svagt ord for den udstråling af hjertelig enfold, den nu 36 år gamle norske film stadig oser af.”
Politiken
“...er stadig hæsblæsende, spektakulær og humorfyldt.”
Berlingske
“Samtidig er historien stadig så enkel og sød og kun ganske få af pointerne så tidsbundne, at selv meget små børn også kan følge med - med mulighed for, at de bliver umådelig kræsne over for snart sagt alle senere animationsfilm.”
Jyllands Posten