INFO

  • Pris: 50 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret
  • Tid: 19. Oktober 2021 19.15
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter, Toldkammeret

Tirsdagskoncert: Elba

Status 13. april 2021: Koncerten udsættes til tirsdag den 19. oktober 2021. Alle købte billetter er gyldige til den nye dato. Billetkøbere har fået direkte besked via e-mail og sms.

Info: Gratis ubemandet garderobe / Aftensmad i Spisekammeret fra. kl. 17.30 – tilmelding her


Skandinavisk pop med Elba til Tirsdagskoncert i Toldkammeret.

Med en håndfuld velskrevne og stærkt eksekverede singler i bagagen er 25-årige Elba en stærk kandidat til at blive en af Danmarks næste store popartister.  

Elbas energiske og catchy synthpop er både personlig, dramatisk og fængende – og formår både at få hjertet og fødderne til at danse. En cocktail af energi, der giver associationer til kvindelige kollegaer som Aurora, MØ og Robyn. 

Bag akronymet Elba finder man Ellen Bathum – ikke kun en dygtig vokalist, men også en musikalsk håndværker i sin egen ret. Ellen er dybt involveret i alle aspekter af sit musikalske projekt – lige fra sangskrivning og produktion til mix og master – og hendes perfektionisme er til at tage og føle på i sangenes detaljerigdom og personlige energi. 

Elba har allerede i sine første år som artist sat sit præg på den danske musikscene. I 2019 lukkede hun Countdown scenen på Roskilde Festival til flere anmelderes begejstring. Hun har efterfølgende spillet prominente festival som bl.a. SPOT og Alive Festival samt spillet til vigtige kulturbegivenheder som Copenhagen Pride. 

Den nyligt udgivne single 700 Angels har fået stærk opmærksomhed i både tysk og dansk radio. Sangen har ligget i rotation på P3 og har fået airplay på både P4 og tyske Bayern3’. Elba arbejder i øjeblikket på sin næste EP, og med et dygtigt producerhold bag sig bliver det spændende at følge hendes musikalske univers. 

DIN WEEKEND STARTER TIRSDAG

På Toldkammerets scene kan du til Tirsdagskoncerterne opleve opkommende danske artister og bands spille intimkoncerter lige efter aftenens fællesspisning i Spisekammeret.

Vi glæder os til at se dig.

Se alle Tirsdagskoncerter her

Vi åbner igen torsdag den 6. maj!

I Toldkammeret er der igen mad på menuen og fællesskaber både indenfor og ude i vores hyggelige gård.

Kulturværftet kan du opleve såvel modige, spirende artister som vaske-ægte musikalske verdensstjerner.

Læs mere på kuto.dk/sikkerhed om hvordan vi håndterer sikkerheden i vores huse og sikrer dig et godt og trygt kulturbesøg.  

Har du spørgsmål til et arrangement eller andet vedr. dit besøg hos os, er du velkommen til at kontakte os på info@kuto.dk

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: