INFO

  • Pris: 125 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret
  • Tid: 29. Maj 2021 11.00
  • Døre åbner: Kl. 9.00
  • Kategori: Koncerter

Breakfast Club: Balsal

Info: Unummererede siddepladser / Mulighed for morgenmad i Spisekammeret fra kl. 9.00 – tilmelding her


Balsal leverer sange om skønheden i det skæve og byder på moderne danske viser skrevet med kærlighed til den særlige lykke, der opstår midt i hverdagslivets monotoni.

Genren kalder de for karnevalsk pop-folk. Fra et sted, hvor feelgood møder en træt harmonika, synger Balsal både om det store liv og den lille splint i hjertet. Her bærer de følelserne uden på tøjet og danser tæt til tonerne af livets melankoli.

På scenen giver Balsal deres publikum en intim og stemningsfyldt oplevelse. Her er der nærvær og gode historier tilsat en håndfuld lun humor. Man kan næsten forestille sig at sidde i en svensk skovhytte med ild i pejsen og en dampende kop kaffe i hænderne, mens man lader tankerne drage på langfart.

Balsal tiltrækker et engageret og indlevende publikum, der begejstres over bandets spillelyst, sammenhold og – ikke mindst – den store samling af skramlede og finurlige instrumenter. Bandet har spillet koncerter i hele landet og efterlader hver gang et både berørt og opløftet publikum.

Balsal er Anna Louise, Sabina, Jacob og Jeppe. De fire jysk/fynsk/københavnske sangere leger med harmonierne og bytter gladeligt rundt på både instrumenter og pladsen som forsanger.

”Gammeldags, klassisk eller tidsløst […]virkelig smukt og vellykket”
GFR

www.balsal.dk


EN STEMNINGSFULD START PÅ WEEKENDEN

Begynd din lørdag med vores nye Breakfast Club. Fra scenen i Toldkammeret leverer nye unge bands og artister popmusik til øregangene, mens vores hyggelige køkken i Spisekammeret står for morgenmaden.

Vi glæder os til at se dig.

Se alle Breakfast Club koncerter her

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: