INFO

Abehånden – en ONLINE teatergyser for børn

OBS! For børn over 10 år / Udkommer over 3 dage her på siden / Producent: André Andersen SOLO. Manuskript og medvirkende: André Andersen. Instruktion: Martin Ammundsen. Fotograf og redigering: Torben Sørensen, Kalabas.


I samarbejde med Toldkammeret i Helsingør har André Andersen SOLO lavet en indspilning af hans gyser om Abehånden, som kan ses i påskeugen. Tirsdag, onsdag og torsdag udkommer ca. et kvarter af den i alt tre kvarter lange forestilling.

I disse corona-tider har han inviteret familien Aalling Steinmetz alene i Toldkammeret. De fire familiemedlemmer får sig en ret intim gyseroplevelse alene i mørket. Og så kan du kigge med hjemmefra.

Tør du se den? Evt. sammen med dine forældre?

“… det bankede på døren… men der var ikke nogen derude…”

Mogens kunne virkelig fortælle gysere, så klassen sad helt stille. André Andersen tager publikum med tilbage til sin skoletid og hans lærers evner som historiefortæller. Ryk tæt sammen i frydefuld gru og mærk gyset, når “manden” finder en abehånd foran døren. Hvordan er den havnet dér? Den kan jo ikke selv ha´ banket på…!? Og hvad er det der kravler rundt på trappen midt om natten, imens manden prøver at sove? Og hvorfor er der altid frikvarter, når Mogens når det til mest spændende?

Sammen med publikum genoplever han gyset, når manden hører lyde på trappen. I mørket opdager publikum det sammenhold og den frydeulde gru, som kun et godt gys kan give. Ryk tæt sammen (hver for sig) til denne skræmmende teatergyser for alle over 10 år.

TIRSDAG 7/4 KL 19.30
Abehånden Afsnit 0: Introduktion

Abehånden Afsnit 1: Det bankede på døren

Abehånden Afsnit 2: Nattelydene

ONSDAG 8/4 KL 19.30

Abehånden Afsnit 3: Manden bliver urolig

Abehånden Afsnit 4: Hvor er du ?

TORSDAG 9/4 19.30

Abehånden Afsnit 5: Lyden fra stuen

Abehånden Afsnit 6: Den klamme slutning

Anmeldelser

“Den sjællandske frækhed og den stenstøttestærke selvsikkerhed, som han udtrykker på gulvet, gør os fuldstændigt trygge ved blot at lytte og opleve (...) måske er udtrykket ’at læne sig tilbage’ ikke det rette. For vi sidder næsten konstant igennem forestillingens 45 minutter på kanten af stolen af rædsel og spænding. (..) Det er storytelling på et imponerende højt niveau.”
Teateravisen
  • Arrangeret af:
  • Støttet af: