Publikum til Sting koncert
Foto: ThinkAlike.dk

Kulturhavn Kronborg

Kulturhavn Kronborg er et unikt oplevelsesrum, der binder byen og Kronborg sammen ved kanten af Øresund. Her tager søfartsbyen Helsingør mod hele verden, og genfortæller og fortolker områdets helt særlige kulturhistoriske fortid med borgen, værftet og det maritime som ramme.

Kulturhavnen er et moderne rekreativt byrum, der placerer de besøgende midt i Helsingørs kulturhistoriske fortælling. Havneområdet fungerer også som et levende forbindelsesled mellem områdets store oplevelsesdestinationer – Kronborg Slot, M/S Museet for Søfart og Kulturværftet.

Store koncerter, markeder, festivaler og andre begivenheder trækker hvert år mange besøgende til Kulturhavnen, og ambitionen er at gøre Kulturhavn Kronborg til et mangfoldigt og enestående univers med både en lokal, regional og international tiltrækningskraft.

Som en central plads i Helsingørs maritime fortid bærer Kulturhavn Kronborg på en helt særlig historie om renæssancemenneskets bestræbelser på magt, status og identitet, om industrifortællingen og om Danmark som søfartsnation i et globalt perspektiv.

>> Læs mere på kulturhavnkronborg.dk

 

Foto: ThinkAlike.dk