Katja Bie

Kuto.dk / Medarbejdere / Katja Bie
Image

Jeg er uddannet tekstildesigner fra Kunstakademiets designskole i København. På en håndværksskole i Granada (Spanien) har jeg studeret arabisk mønsterstruktur, maurisk historie og udsmykning i Andalusien. Siden 2003 har jeg været tilknyttet Det Kongelige Teater som freelancer i deres tekstilværksted. Her har jeg det privilegium at indfarve, patinere og trykke på kostumer til både opera, skuespil og ballet. I min undervisning i Billedskolen introducerer jeg de yngste elever til det at arbejde på et kreativt værksted, hvor vi leger os ind i kunstens verden med mange eksperimenter, materialer og teknikker.