Margrete Vestager: Kunstig intelligens i morgendagens Europa – Foredrag og debat torsdag den 28. januar

Mød Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen, når hun besøger Kulturværftet og giver sit perspektiv på AI i fremtidens Europa torsdag den 28. januar. 

Programmet

Programmet denne dag er modereret af journalist, debattør og podcaster Anders Kjærulff (tidligere vært på Aflyttet).

  • Introduktion ved Mikael Fock
  • Kunstig intelligens i morgendagens Europa / v. Margrethe Vestager
  • Spørgsmål/samtale m. salen modereret af Anders Kjærulff

Den kunstige intelligens, også kaldet AI (artificial intelligence), er vidt udbredt i dag. Fra algoritmerne, der styrer vores sociale medier, og modeller, der holder fabrikker kørende, til overvågning og ansigtsgenkendelse og enorme neurale netværk, der nedbryder sprogbarrierer og oversætter japansk til urdu. Hvordan skal vi i Europa bruge teknologien? Hvilke formål har vi til at anvende den kunstige intelligens? Og kan vi overhovedet stole på kunstige intelligenser?

En af EU-kommissionens helt store opgaver er at etablere en ramme for, hvordan man vil arbejde med udviklingen af kunstig intelligens i Europa. I februar 2020 præsenterede kommissionen med Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen, i front en digital pakke. Pakken, der har et særligt fokus på kunstig intelligens og rummer en hvidbog om emnet, åbner op for en bred debat om, hvordan Europa skal ruste sig til at håndtere brugen af bl.a. kunstig intelligens og dataøkonomi – og stille sig i front på det digitale område. En debat, der inden længe vil blive fulgt op af egentlig lovgivning.

Ifølge Margrethe Vestager er det ikke kun et spørgsmål om teknik, men i lige så høj grad, hvordan vi omsætter vores værdier i praksis. Ikke kun et spørgsmål om maskinen, men hvordan mennesket kommer i centrum, når vi taler kunstig intelligens. Det handler ikke om, hvad vi kan, men hvad vi vil bruge det til. Og her er der behov for standarder og for etisk og ansvarlig brug af systemerne.

Hvis man vil have kunstig intelligens, der ikke diskriminerer, skal man finde ud af, hvordan man sætter det op som en regel. For ideen med kunstig intelligens er, at den diskriminerer. Den foretrækker nogle mønstre frem for andre – nemlig dem, der viser sig at være mest gældende. Problemet er så, hvis de mest gældende mønstre viser sig at diskriminere i forhold til køn, etnicitet, religion, alder og andre ting, vi ikke bryder os om

Margrethe Vestager til Ingeniøren 4. januar 2020

Et eksempel kunne være predictive policing, AI-baserede systemer, der har til formål at forudsige, hvor der kan opstå kriminalitet, så politiet kan planlægge og prioritere derefter. Dette kan umiddelbart lyde som en indlysende fordel. Men problemet er, at systemerne, der bl.a. er udbredte i politiarbejdet i Storbritannien, bliver selvopfyldende profetier. Når modellerne trænes på data i det eksisterende politiarbejde, vil det fx nemt overtage en bias, der ligger implicit i politiarbejdet, og som på den måde kan forstærke en eksisterende tendens til fx at anholde flere personer fra bestemte etniske grupper.

Disse systemer mener Margrethe Vestager ikke hører hjemme i EU.

Ordentligt udviklet og anvendt, kan [AI] udrette mirakler både for vores økonomi og vores samfund. Men kunstig intelligens kan også gøre skade. Immigranter og personer, der tilhører en bestemt etnisk gruppe, kan blive mål for teknikker til predictive policing, som henleder ordensmagtens opmærksomhed til dem. Det er ikke acceptabelt.

Margrethe Vestager i en keynote ved European Ai Forum denne sommer.

Foredraget knytter an til en række aktiviteter i Kulturværftet i januar 2021 med fokus på kunstig intelligens. Aktiviteterne er en del af et CLICK-program, som bl.a. tematiserer nye møder mellem performativ kunst og teknologi. Kulturværftet og CLICK er partnere i et europæisk samarbejde, faciliteret af EU’s Media-program, hvor 13 forskellige kulturinstitutioner igennem tre år sætter fokus på kunstig intelligens (AI) via kunstneriske produktioner, konferencer, workshops – og som her, brede offentlige debatter om, hvordan vi som samfund skal favne og anvende kunstig intelligens.