Podcastværkstedet

Podcastværkstedet

Giv lyd-ideerne liv

Går du med en spændende idé til en podcast eller et radioprogram? Eller er du allerede i gang med at producere til lydmediet – men savner inspiration og nogen at vende ideen med? Så åbner nu et nyt værksted for lyd, radio og podcast i Toldkammeret.

’Podcastværkstedet’ er navnet på Toldkammerets nye værksted for lyd, radio og podcast. Her er der fra september mulighed for at give ideerne liv – og lyd, hvis man godt kunne tænke sig at arbejde med lydmediet. Henover efteråret står de to dygtige værkstedsværter klar til at inspirere, diskutere og give gode råd. Både i forhold til, hvordan man bygger en god lydfortælling op, så den fænger, men også til, hvordan man fx interviewer og sammensætter lydbillederne.

Erfaring ikke et must

’Podcastværkstedet’ er navnet på Toldkammerets nye værksted for lyd, radio og podcast. Her er der fra september mulighed for at give ideerne liv – og lyd, hvis man godt kunne tænke sig at arbejde med lydmediet. Henover efteråret står de to dygtige værkstedsværter klar til at inspirere, diskutere og give gode råd. Både i forhold til, hvordan man bygger en god lydfortælling op, så den fænger, men også til, hvordan man fx interviewer og sammensætter lydbillederne.


Værkstedsværterne

Det er de to ’garvede’ radio- og podcast-folk Thomas Bernsen og Josephine Marcher, som skiftevis vil forestå værkstedsaftnerne. Thomas er journalist og vært på Lyttesalonerne i Toldkammeret og har i mange år produceret podcasts og live prime time programmer DR. Josephine Marcher er tidligere radio-nyhedsjournalist fra DR og har produceret podcasts for foreningen High5Girls.

Josephine Marcher
Thomas Bernsen

  • På værkstedet vil vi arbejde med ide- og konceptudvikling, dramaturgi og fremdrift samt den gode fortælling, og du får også mulighed for at afprøve optagelse, redigering og upload på podcast-tjenester via host-sider.  
  • Podcastværkstedet ligger på tirsdage lige efter fællesspisning i Toldkammeret, så start eventuelt aftenen med en gang fællesspisning.
  • Medbring computer og telefon.

Tema og vært på næste podcastværksted

6. sep: På podcastværkstedets premiere-aften vil både Josephine Marcher og Thomas Bernsen være værter.


20. september 2022
Vært: Thomas Bernsen

Reportage og dokumentar-podcast

På denne værkstedsdag, får du en introduktion til dokumentar og reportage som genre. Du får en indførelse i, hvilke greb man benytter, og du får viden om, hvilke krav der er til en dokumentaristisk podcast og reportage.

Sammen klæder vi dig på til, at du selv kan springe ud i at optage lyd fra begivenheder, hvor du bruger alle dine sanser til at sætte scenen og inviterer lytteren helt tæt på. 

4. oktober 2022
Vært: Josephine Marcher

Det gode interview

På denne værkstedsdag får du teknikker til at lave det gode interview, så du eksempelvis får den personlige fortælling hos interviewpersonen frem ved hjælp af de helt rigtige spørgsmål.

Vi ser også nærmere på forskellige kildetyper, og hvordan man forbereder et interview i forhold til, hvilken kilde du skal tale med. 

25. oktober 2022
Vært: Thomas Bernsen

Fortællende journalistik

Hvordan skaber man en levende fortælling, der med plot, dramaturgi og spændingskurver fastholder lytteren fra start til slut? Det kan du blive meget klogere på til denne værkstedsdag.

En god podcast-fortælling er nemlig ikke blot at fortælle en historie som den udspiller sig fra A til B – nej, der findes mange virkemidler og greb, som kan gøre en spændende fortælling endnu mere spændende.

Vi vil også lytte til eksempler på gode podcast, hvor den fortællende journalistik som genre er i centrum. 

8. november 2022
Vært: Josephine Marcher

Samtale-podcast, værten og sproget

Sprog, stemmeføring og formidling er utrolig vigtigt i podcast-mediet. For at få den gode historie eller fortælling ud over scenekanten, er det vigtigt, at den bliver leveret med den helt rette stemning, energi og tone. Der er eksempelvis meget forskel på, om du formidler en faktabaseret nyhedshistorie eller laver en samtalepodcast om de nyeste computerspil eller om livet som studerende på en ungdomsuddannelse.

Til denne værkstedsdag får du mulighed for at lægge tonen for din podcast og prøve forskellige formidlingsteknikker af. 

22. november 2022
Vært: Thomas Bernsen

Den vigtige lyd og sproget

En spændende fortælling er ikke noget uden den helt rigtige lyd og musik. Lyd er med til at skabe spænding, fremdrift og skabe miljø/scene i en podcast.

Lyd kan både være såkaldt real-lyd eller cleansound, eksempelvis vin, der bliver skænket, eksploderende bomber i horisonten, eller mennesker, der råber i kor til en demonstration. Det kan også være musik, der fortæller lytteren, om der er fare på færde, eller giver os indtryk af, hvem der er skurken eller helten i en fortælling.

På denne værkstedsdag lærer vi, hvordan man skriver og fortæller til øret, så lytter-oplevelsen bliver for alle sanserne. 

6. december 2022
Vært: TBA

Vært og tema følger

En aftens program

En værkstedsaften starter typisk med, at en af de to faste værkstedsværter holder et lille inspirerende oplæg om aftenens tema.

Herefter arbejder man hver især eller måske nogle stykker sammen, mens værten hjælper med sparring og gode ideer. Arbejdet foregår på egne computere og telefoner, som medbringes, og værterne vil præsentere et gratis redigeringsprogram, der er let at arbejde i, såfremt du har lyst til det.    


Om Podcast

Podcast er på rekordtid blevet et meget populært medie, og danskerne har i den grad taget podcasts til sig.

Podcast er et vigtigt medie i vores samfund. De fleste danske dagblade udgiver podcast, mange organisationer, kulturhuse og private gør det samme. Alle med noget på hjerte kan udgive en podcast – det er både en nem og billig måde at kommunikere på.

Intet emne er for nørdet eller for småt til, at det kan blive publiceret. Podcast er også blevet et medie, hvor mennesker deler personlige oplevelser og erfaringer og inviterer lytteren ind i et personligt rum, man ellers ikke ville have adgang til. Podcast bidrager til vidensdeling og kan dermed være med til at skabe spejling, forståelse og bro mellem mennesker og samfundslag.

Tirsdage i efteråret 2022:
Tirsdag 6. september
Tirsdag 20. september
Tirsdag 4. oktober
Tirsdag 25. oktober
Tirsdag 8. november
Tirsdag 22. november
Tirsdag 6. december

Tid: kl. 19.00-21.00

Døre: kl. 18.45

Sted: Toldkammeret

Dagens vært og tema annonceres løbende her

Pris: 75 kr.
Unge under 25 år: 50 kr.

Antal: Max 8 personer pr. aften

Kategori: Debat og foredrag


Fællesspisning i Toldkammeret:
kl. 17.45 – tilmelding her

Image

Sulten på mere podcast?

Kom med bag lydkulissen til Lyttesalon på Toldkammeret, hvor nogle af Danmarks bedste lyd- og podcastfortællere fortæller om deres produktioner ført an af vært Thomas Berensen.

Podcastværkstedet er blandt de mange nye tiltag, som Toldkammeret gennem de næste tre år udvikler som led i at invitere borgerne og kulturbrugerne til engagerende oplevelser, samtaler og aktiviteter på tværs af alder og interessefællesskaber.

Programmet er støttet af Nordea-fonden.