AFLYSES: CLICK X-MAS SPECIAL 2021

Image

Status 13. december 2021: På grund af de skærpede corona-retningslinjer kan arrangementet ikke gennemføres, og alle billetter refunderes. Billetkøbere har fået direkte besked via e-mail og sms.


Kunstig intelligens, lydeksperimenter, suppe og koncerter: Kom til en ganske særlig julefest, når CLICK afslutter 2021’s AI-fokus.

Med CLICK Xmas Special sættes der punktum for CLICK AI-dage med et stærkt program i krydsfeltet mellem kunst og teknologi med særligt fokus på lyd og musik, der bruger og behandler emnet kunstig intelligens.

Efter en varm gang suppe byder aftenen på koncerter og helt særlige lytteoplevelser. For gæster fra det københavnske er der transport inkluderet i billetten med afgang fra Kapelvej 44 på Nørrebro og retur til Nørreport.

Oplev bl.a. den italienske musiker og komponist CATERINA BARBIERI, som lader sig inspirere af begrebet machine intelligence og hvis overvældende lydlandskaber har placeret hende som frontløber i sit felt.

Den exceptionelle musiker, performancekunstner og politiske kommentator GAIKA gæster ligeledes begivenheden med en mere kritisk tilgang til brugen af den kunstig intelligens, og sidst men ikke mindst kan man opleve NKISI samt danske dj HVAD.  

Aftenen folder sig ud på tværs af Kulturværftets unikke locations fra Toldkammeret til Kulturværftets Store Scene og videre til de smukke og rå værftshaller.

Der er begrænset antal billetter, og vi glæder os enormt meget til at se dem, der trænger til noget af det lidt skævere som afslutning på året.

Følg programmet her: www.clickfestival.dk

Praktisk info

  • Busser fra Kapelvej 44 til Helsingør (Der skal bæres mundbind i bussen)
  • Busser retur fra Helsingør fra Kulturværftet med stop på Østerport station samt Nørreport station.
  • Billetpris 125 kr. inklusiv bus og suppe.
  • Fremvisning af gyldigt coronapas ved indgangen

memoryMechanics / HAUT Festival

15. oktober. 2021 / Se mere her

ai_ai_inannainanna_0_1 / HAUT Festival

17. oktober 2021 / Se mere her