CLICK AI-DAGE

Image

Oplevelser og perspektiver på kunst og kunstig intelligens

Med kunst og kunstig intelligens (AI) som omdrejningspunkt inviterer Kulturværftet hen over efteråret 2021 på nye oplevelser, inspiration, viden og debat på CLICK AI-dage.

CLICK AI-dage præsenterer vi et program med fokus på kunst og kunstig intelligens (AI). Her kan du bl.a. opleve både eksperimenterende performances, workshops eller et foredrag med EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Vi er nysgerrige på, hvad AI egentlig er for noget – og hvad det gør ved og for os som mennesker. Det gælder både de algoritmer, der fremover vil kunne forbedre vores sundhed og dem, der allerede, ofte uden at vi ved af det, spiller en stor rolle i vores hverdag, fx i de sociale mediers verden. I kunstens verden er der frihed til at lege og skabe billeder og oplevelser, der ikke skal leve op til bestemte krav og normer.

Den anden vej rundt er det også vigtigt, at kunsten altid udvikler sig og afprøver nye teknologier og udtryksformer. Så når vi med verdenspremieren på forestillingen SKY663N og med forskellige performances kommer til at lege med at integrere performativ kunst og AI, er det også for at udvide grænserne for, hvordan man kan bruge teknologien på det performative og scenekunstneriske felt.

CLICK AI-dage kan du sanse, opleve og måske blive klogere på, hvad AI er for en størrelse, når vi inviterer til performances, foredrag, workshops mm. Hold øje med programmet – det opdateres løbende hen over efteråret.


memoryMechanics / HAUT Festival

15. oktober. 2021 / Se mere her

ai_ai_inannainanna_0_1 / HAUT Festival

17. oktober 2021 / Se mere her