Kulturværftet lancerer ny BGK for unge med kunstneriske drømme

Mere sammenhængskraft mellem ungeuddannelsesområdet og de kreative erhverv. Det er en af driverne bag tiltaget, som Kulturværftet lancerer til efteråret 2021 med den treårige kunstneriske uddannelse BGK Artlab i hjertet af Helsingør.

Fra den 6. september i år får Helsingør et nyt 3-årigt billedkunstnerisk grundkursus for unge mellem 15-25 år, når Kulturværftet præsenterer BGK Artlab. Indtil nu har Artlab-undervisningen været en del af Billedskolen i Toldkammeret, men bliver fremover til en visuel overbygning udviklet og målrettet til unge mellem 15 og 25 år.

Vores ønske er at skabe værdi og sammenhængskraft på tværs af kommunale og nationale strukturer inden for unge- uddannelsesområdet, kulturhus og de kreative erhverv. Kloge hænder og hoveder kommer også af at lære gennem kunsten. De, der lærer gennem kunstneriske processer, lærer også at se nye mønstre, og løsninger og dermed mulige svar på fremtidens udfordringer
Søs Krogh Vikkelsøe, Programchef på Kulturværftet

Mellem 15-25 år og kunstnerisk interesseret

BGK ArtLab er en mulighed de studerende at fordybe sig i de kunstneriske processer og giver deltagerne forberedelsestid til at søge optagelse på kunstakademier, design- eller arkitektskoler.

Er du mellem 15-25 år og kunstnerisk interesseret og nysgerrig kan du finde mere information BGK ArtLab-uddannelsens optagelsesprøve, studieindhold, studieture, elevudstillingsmuligheder og samarbejder med andre kunstneriske talentuddannelser på kuto.dk/bgk-artlab eller på instagram @bgk_artlab

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til Mini Elise Magius Blume der er leder af Billedskolen i Helsingør. Skriv til: mmb03@helsingor.dk Ring til: 25 31 20 47