Scene foran Kronborg Slot
Foto: Kristian Granqvist

HELSINGØRS MANGE SCENER

Teatret og scenekunsten trives mere end nogensinde i Helsingør; fra helt små teaterspire-opsætninger til solide internationale, stjernebesatte spil på havnefronten. At byen, der selv spiller en væsentlig rolle i et af kulturhistoriens største dramaer, skulle have et særligt godt miljø for netop scenekunst, er dog langt fra en selvfølge. Vi har talt med fire centrale aktører i teaterlivet i Helsingør; Jens Frimann, Anja Omgaard Rasmussen, Lars Romann Engel og Mikael Fock.

TEATERFORENINGEN:
MANGFOLDIGHED OG KVALITET

interview med Jens Frimann, direktør, Helsingør Teater

 

Vi ser mere og mere teater og scenekunst i Helsingør – hvad vurderer du er årsagen til denne udvikling?

Det er der mange grunde til. Først og fremmest er det et resultat af et langt sejt træk fra byens teatre. På trods af at Helsingør havde nogle meget ringe og udslidte faciliteter, før Kulturværftet blev bygget, var både HamletScenen og Helsingør Teater ret vedholdende med at arrangere teater.

En anden grund er, at ambitionsniveauet altid har været meget højt. Sammenlignet med andre byer er både mangfoldigheden af, hvad man kan se, samt kvaliteten væsentligt højere end i andre byer, vi kan sammenligne os med. Formaterne er også meget forskellige; man kan se teater på Kulturværftet, men også på Kronborg og på gader og stræder, når gadeteaterfestivalen PASSAGE er i gang, ja sågar på plejehjem, i kirker og i fængsler.

Du er ’bagmand’ til det, vi i dag kender som PASSAGE. Hvad fik dig oprindeligt til at starte denne festival?

Egentlig interesserede jeg mig ikke så meget for teater. Men for mange år siden så jeg i Vordingborg, hvordan gadeteater kunne forandre en by. Det var en fransk gruppe bestående af 20 flotte fyre, og rygtet sagde, at når de rejste fra byen, var der ikke en jomfru tilbage i Vordingborg.

Siden kom jeg til Helsingør, og det var netop min forgængers arbejde med gadeteater, der bragte mig hertil. Det har jeg aldrig fortrudt. Herefter fulgte samarbejdet med Helsingborg og mange andre spændende ting.

Ud over teater for børn og voksne har Helsingør Teater gennem alle årene haft et tæt samarbejde med netop Helsingborg om kulturelle oplevelser. Hvad kan vi lære af vores naboer ‘hinsidan’?

Vi kan altid lære meget af andre. Vi har i november 2017 arrangeret en stor international konference om turisme og kultur i samarbejde med Helsingborg, og det tror jeg ikke kunne lade sig gøre uden vores erfaringer fra festivalen. Det vigtige med samarbejdet er i virkeligheden, at vi alle bliver meget større ved at samarbejde, og at det giver os nogle bedre og andre muligheder, end vi har i vores hverdag. Det burde mange flere benytte sig af.

AMATØRTEATER FOR BØRN:
ET TRYGT OG SJOVT LÆRINGSMILJØ

interview med Anja Omgaard Rasmussen, formand, Teaterbøtten

 

Hvorfor er et tilbud som Teaterbøtten godt i netop Helsingør?

Teaterbøtten er et fællesskab, hvor der er plads til alle. Eleverne danner gode og stærke relationer til hinanden på holdene og på tværs af holdene. Teater er med til at skabe et trygt læringsmiljø for eleverne, hvor de udvikler sig personligt.

Når holdene er samlet, er det helt fantastisk at se, hvordan de store hjælper de små og omvendt. Mange af vores elever går i Teaterbøtten i mange år, og vi kan også se på tilmeldingerne til holdene, at der er stor interesse.

Hvor tit mødes børnene i Teaterbøtten?

Der er fire hold i Teaterbøtten, som øver hver mandag og tirsdag. Hvert hold øver to timer ad gangen. Vi følger skoleferierne, så her har børnene også fri fra teater. Ud over de faste øvedage har vi en idé-dag, hvor alle elever mødes til en fælles øvedag. Her kommer vores fire undervisere med et oplæg, som eleverne så digter historier over hele dagen. Disse ideer bruger underviserne til at skrive årets store fællesforestilling, som finder sted på Borupgaard Teatret.

Efter jul har vi en weekend, som vi kalder marathon-weekend med overnatning, hygge og en masse øvning af sange og scener til fællesforestillingen.

Teaterbøtten er en privat non-profit forening støttet af Helsingør Kommune. Hvilke krav stiller det til foreningens arbejde?

Dét, at vi er en privat non-profit aktør, betyder blandt andet, at forældre, når de melder deres barn ind i Teaterbøtten, forpligter sig i forhold til at engagere sig aktivt. Man skal som minimum lægge seks arbejdstimer pr. sæson til vores arrangementer. Det glædelige er, at vi oplever et stort engagement og en tilslutning.

Vi har stort set alle hold fyldt op, og generelt kan jeg bare sige, at det skaber en masse glæde hos børnene, vores undervisere og os i bestyrelsen. Det er sjovt at lave teater, og vi bliver glade af det.

EGNSTEATRET:
I SMELTEDIGLENS VÆRKSTED

–  interview med Lars Romann Engel, direktør, HamletScenen

 

Hvordan vil du beskrive betingelserne for scenekunsten her i Helsingør?

Helsingør er og har altid været en driftig og initiativrig by, hvor lysten til og ambitionen om at ville noget nyt og mere er en iboende drivkraft. Det betyder, at udgangspunktet for at skabe inden for alle brancher er tilstede – og i særdeleshed inden for scenekunst.

Her arbejder vi gerne på tværs og er ikke bange for at lukke nye samarbejdspartnere fra nær og fjern ind i smeltediglens værksted. Væsentlige kvaliteter for rammesætning og kvalitetssikring af et vitalt og sprudlende kunst- og kulturliv, som i samspil med et bredt spektrum af interessante institutioner, lokaliteter og dygtige fagmedarbejdere tilbyder fantastiske muligheder for scenekunsten i Helsingør.

Teatret som institution konkurrerer med en lang, række andre underholdningstilbud. Hvad betyder det for teatret og scenekunsten og, helt konkret, for HamletScenens formidling af Hamlet?

Alle produkter inden for alle brancher kæmper om publikums bevågenhed og interesse. Sådan har det altid været. Tilbud af enhver art skal altid være relevante og skabe værdi og mening for en potentiel køber. Det betyder, at alle os, som har et produkt, vi gerne vil tilbyde, skal gøre os umage med at finde frem til, hvilken nytteværdi vores produkt har og for hvem. Et måske uvant svar, når det formuleres af en kulturperson, men ikke desto mindre, er det nøjagtigt de overvejelser, der naturligvis også skal til, når man driver en kunstnerisk virksomhed.

I relation til HamletScenens scenekunstneriske virke arbejder teatret specifikt i et nicheområde omkring den danske Shakespeare-tradition, som teatret ønsker at videreudvikle, aktualisere og ikke mindst revitalisere i det vedvarende arbejde omkring publikumsudvikling- og fastholdelse. Til dato er der stor efterspørgsel på teatrets aktiviteter både foran og bagved scenen, hvilket må bekræfte både teatrets relevans og eksistensberettigelse her 400 år efter Hamlets fødsel på Kronborg.

DET KOMMUNALE KULTURHUS:
NETVÆRK, TEKNOLOGIER OG NY FORTÆLLINGER

interview med Mikael Fock, Chef for Kulturværftet & Toldkammeret

 

Kulturværftets 4D box arbejder med nye teknologier. Hvad kan 3D, VR, tracking og andre nye teknologier bidrage med i teater-sammenhæng?

Ja, med udgangspunkt i CLICK Festival kunne vi se, at vi manglede en scene, hvor der kunne eksperimenteres og udvikles inden for de nyeste teknologier. Derfor skabte vi 4D Boxen, som er en hologram-scene, hvor billeder og scenografi er projektioner i luften. Denne scene har dannet ramme om alt fra workshops med kunstnere til udvikling af reelle teaterproduktioner.

Er VR og holografi ikke bare ’en anden ny lampe’ i produktionen?

Kulturværftet er et gammelt skibsværft og skriver sig på den måde ind i en industri- og håndværkerkultur, som vi fortolker som en innovationskultur. Derfor er det naturligt for Kulturværftet at arbejde med de nyeste teknologier, fordi vi stadig ser os som ”first movers” og producenter på de sejeste skibe i verden; hvor det førhen bl.a. var færger og fragtskibe, der løb af stablen, er det nu kulturelle spaceships, der sendes ud.

De nye teknologier er ikke bare en ny lampe, men kalder faktisk på helt nye måder at fortælle historier på og lave scenekunst på. Pludselig kan kunstnerne på scenen styre hele det audiovisuelle univers, de står i, gennem deres bevægelser, og publikum selv kan være deltagende og interaktive med forestillingen. Nye tider kalder på nye fortællinger, og hvis ikke scenekunsten følger med tiden, bliver historierne derefter.

Kulturværftet har co-produceret og turneret scenekunst internationalt gennem de seneste år. Hvad kan vi lære af vores udenlandske partnere – og hvad vi give videre?

Ja, vi har udviklet flere internationale co-produktioner bl.a. med det Asien-baserede The Very Mainstream Company, og vi har co-produceret danseforestillingen Stereo med danske Recoil Performing Group. I øjeblikket er vi i gang med at lave en produktion med kinesiske kunstnere og droner. Flere af disse produktioner kommer til efteråret 2018 til at premiere på Ars Electronica i Linz og senere både i Beijing og Taiwan.

Fordi vi har fået udviklingsmidler af Bikubenfonden og Statens Kunstfond er vi i år desuden i stand til at lave en helt fantastisk ny produktion med vinderen af en af verdens fineste kunstpriser The Golden Nica, slovenske Maja Smrekar. Sidstnævnte produktion er slet ikke digital, men inden for en helt ny genre kaldet hybrid arts eller bio art og her er der tale om et samarbejde med et af de førende gallerier i Østeuropa. Det kommer vi til at lære fantastisk meget af, for noget tyder på, at den nye kunstscene udvikler sig netop inden for bio art-feltet.

Hvad er perspektivet for de forskellige scenekunstprojekter på sigt?

Perspektivet for hologramscenen, men også for de andre udviklingsprojekter, er dels at være mere end et reproducerende hus, men også at være et nysgerrigt, udviklende og producerende hus. På den måde bliver vi selv klogere, og vores egne medarbejdere bliver bedre og dygtigere, fordi de hele tiden bliver udfordret på nye teknologier og formater.

Derudover er vi blevet et hus, man lægger mærke til ikke bare i Danmark, men også ude i verden. Det brander os og Helsingør, og det sætter os i stand til at skabe interessante internationale netværk med scenekunstmiljøet på tværs af genrer og discipliner.