OM BILLEDSKOLEN TOLDKAMMERET

I Billedskolen i Toldkammeret mødes børn og unge fra 6-20 år i et fællesskab, hvor der er plads til begejstring og fordybelse i et kunstnerisk og kreativt miljø. Her får de mulighed for at undersøge og udvikle teknik, materialekendskab, formsprog og indhold i forskellige kunstarter. Billedskolen underviser i tegning, maleri, skulptur og installation, design, arkitektur, animation, og nyere digitale udtryksformer.

Der er tilknyttet en gruppe af kunstnere, som underviser og indgår i udviklingen af nye initiativer. Underviserne og assistenterne på Billedskolen er alle udøvende kunstnere med stor undervisningserfaring.

Der bliver lagt vægt på en åben dialog for at fremme det bedst mulige miljø for en faglig, pædagogisk og social udvikling. Med undervisernes smittende begejstring og åbenlyse engagement i Billedskolen og deres elever har Billedskolen i Toldkammeret ikke kun et højt fagligt niveau, men også et særdeles attraktivt socialt miljø at byde på.

Sæson 2018-2019

Billedskolen i Toldkammeret byder i sæson 2018-2019 på hele 10 spændende hold. Vi spænder i alder med tilbud til børn fra 6 til 20 år. Og som noget helt nyt i kommende sæson, også et tegne og malehold for voksne.

SE ALLE HOLD HER

Sæsonstart: Sæsonen starter i uge 38, september 2018 og løber frem til slutningen af april 2019. Der er ikke undervisning i skolernes ferier.

KONTAKT

 

Billedskolen i Toldkammeret
Havnepladsen 1, 3000 Helsingør

Mini Blume, leder af Billedskolen i Toldkammeret
Tlf.: +45 25 31 20 42
E-mail: mmb03@helsingor.dk