Hold 12: Byg en trætop-hule

Er der noget bedre end en hemmelig hule i toppen af et træ?

På denne workshop skal I sammen bygge en miniudgave af den absolutte drømmehule, og har I nogle figurer, som skal flytte ind i hulen, så tag dem med!

Få en dejlig og kreativ forældre-barn-dag i billedskolens hyggelige værksted. Sammen med designer Katja Bie bliver I inspireret af de mange skønne og eventyrlige ideer, som hun rundhåndet deler ud af.

Husk at medbringe madpakke og lidt at drikke.

Fakta:

Tid: Søndag 24. april 2022 kl. 11.00-14.00

Aldersgruppe: Barn fra 6 år med voksen

Underviser: Katja Bie

Lokale: Toldkammerets Store Værksted

Varighed: 3 timer

Pris: 375 kr. for barn med voksen. Alle materialer er inklusiv.

Om Katja Bie

Underviser på holdet Billedkunst, leg og form samt løbende weekend- og ferie-workshops

”Jeg er uddannet tekstildesigner fra Kunstakademiets designskole i København. På en håndværksskole i Granada (Spanien) har jeg studeret arabisk mønsterstruktur, maurisk historie og udsmykning i Andalusien. Siden 2003 har jeg været tilknyttet Det Kongelige Teater som freelancer i deres tekstilværksted. Her har jeg det privilegium at indfarve, patinere og trykke på kostumer til både opera, skuespil og ballet. I min undervisning i Billedskolen introducerer jeg de yngste elever til det at arbejde på et kreativt værksted, hvor vi leger os ind i kunstens verden med mange eksperimenter, materialer og teknikker.”

Søgeord: hold 12, sæson 21-22, Familie, workshop, tekstil, lange, korte