Billedskolen i samarbejde

Billedskolen er en aktiv medspiller i skole og dagtilbud. I Helsingør Kommunes kulturkatalog, Kulturens Børn, er Billedskolen vært og samarbejdspartner i flere projekter rettet til skoler.

Billedskolen er også en del af  Netværk for Børnekultur. Herunder vises nogle af de projekter vi har arbejdet med i 2019 og 2020.

KULTUR BØRN

Samarbejder mellem kulturområdet og dagtilbud i Helsingør Kommune.

Vand – formidlet gennem historiefortælling, billedkunst og naturvidenskab
6 dagtilbud i Espergærde og Tikøb havde fokus på fænomenet vand. Billedskolens Lene Refsgaard underviste børn i alderen 3-4 år i hvordan vand og akvarelfarver sammen skaber mønstre og fænomener. Desuden indgik et mini-kursus for vuggestuepersonale i billedarbejde med de mindste børn. Projektet blev afsluttet med en fælles udstilling på Espergærde Bibliotek.

_web_foto_thinkalike__Q0A1863
_web_foto_thinkalike__Q0A1702
_web_foto_thinkalike__Q0A1845
_web_foto_thinkalike__Q0A1765_crop

Film, animation og billedkunst
5 dagtilbud i Helsingør centrum arbejdede med billedkunst i relation til børnesange i et projekt for både vuggestue- og børnehaveområdet. De yngste børn mødte Billedskolens underviser Serine Sinding Yde, mens de ældste børnehavebørn lavede animationer med Rikke Hallund fra Perlefilm.

Film, animation og bevægelse
6 dagtilbud i Snekkersten fik som et del af et projekt med fokus på film og animation, bl.a. besøg af Jacob Tækker fra Billedskolen, der underviste de ældste børn i at lave film med Pixilation. Andre samarbejdspartnere var Biblioteket og Det Danske Filminstitut.

next level animation 2
next level animation 3
next level animation 4
next level animation 1

LEGEKUNST

Legekunst er en national 4-årig satsning, der bygger på en tæt tværgående samskabende indsats mellem det pædagogiske personale, børn, studerende og forskere.

Gennem individuelle projekter i udvalgte dagtilbud undersøger projektet hvordan kunst som en del af det pædagogiske hverdagsrum bidrager til udvikling, leg og øget trivsel i dagtilbud.

Gennem Netværk for Børnekultur er Billedskolens forskellige kunstnere engageret i flere Legekunst projekter. Projektets hjemmeside: www.legekunst.nu

Presseomtale af projektet:

Leg og kunst går hånd i hånd / Helsingør Dagblad

Omtale i TV2 Lorry / TV2 Lorry

KULTURENS BØRN 0.-9. klasse

(Åben skole projekter)

Kunst og kulturprojekter som tilbydes alle folkeskoleklasser i Helsingør Kommune på en årgang. Cirka 24 klasser, svarende til 90% pr. årgang deltager.

1. klassetrin: FISK og Farvelaboratorium
Et samarbejde mellem Øresundsakvariet og Billedskolen i Toldkammeret.

I laboratoriet nærstuderer og undersøger eleverne fisk helt tæt på. Billedskolens workshop er et farvelaboratorium hvor eleverne ser på farvers nuancer og karakterer, blander ”fiskefarver” og maler fiskebilleder. Aktiviteterne foregår på Øresundsakvariet.

75418958_2381895425272247_6118884896946520064_n
75610838_2381894868605636_3448168150896476160_n
75649398_2381894231939033_7739532884163166208_n
75552923_2381895291938927_1064055139444195328_n

5. klassetrin: Next Level – Computerspil.
Et samarbejde mellem Billedskolen og Danmarks Tekniske Museum.

I forløbet tilbydes klasserne en dag med fokus på computerspillenes tematik og design. Eleverne deltager i et undervisningsforløb i udstillingen Next Level med gennemgang af
computerspillets historie og indhold, afprøvning af nye og gamle spil samt et værksted hvor
eleverne med udgangspunkt i animationsteknikker skaber elementer til et computerspil i et eget opfundet computerunivers.

8. klassetrin: Kunst i Projektopgaven
Et samarbejde mellem Helsingør Ungdomsskole og Billedskolen i Toldkammeret og Helsingør Teater.

Projektet har fokus på anvendelsen af kunstneriske processer, formsprog og værktøjer i forbindelse med projektopgaven eller andre former for fremlæggelser.

Klasserne deltager i én workshopdag på Ungdomsskolen, hvor eleverne arbejder i to parallelle workshops med professionelle instruktører. I den ene workshop er der fokus på lydkomposition – i den anden på det visuelle udtryk. Forud for dagen ser eleverne en teaterforestilling.

_Q0A2259_web
_Q0A2251_web
_Q0A2242_web
_Q0A2239_web

9. Klassetrin: Mangfoldighedsdage
Et samarbejde mellem Helsingør Ungdomsskole, Helsingør Teater, Museet for Søfart og Billedskolen i Toldkammeret.

Eleverne ser C:NTACT-forestillingen TÆT PÅ og deltager i en workshop, der har fokus på ”kulturmøder”. TÆT PÅ er et bredt portræt af unge med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger, der alle fortæller åbent og ærligt om deres fortid, tanker, drømme og følelser. Det er historier om demokrati, seksualitet, racisme, generationskløfter og psykisk sårbarhed. Efter forestillingen arbejder klasserne i workshops med elever fra Den Internationale Højskole, unge fra C:NTACT eller organisationen Rapolitics.

Øvrige partnerskaber

BILLEDKUNSTENS DAG
Et samarbejde med Hellebækskolen, afd. Apperup og Billedskolen i Toldkammeret.

BILLEDSKOLENS SATELLIT I KULTURHUS SYD

HELSINGØR GYMNASIUM OG BILLEDSKOLEN
Samarbejde med Helsingør Gymnasium og Billedskolen om billedkunstundervisning 1.-3g. Samarbejdet er støttet af Statens Kunstfond.

Alt afhænger af øjnene der ser
Entrance / foto: thinkalike.dk
Shooting Star
Who are you?