Genstart: Open air i alle skalaer

Open air i alle skalaer

Der er masser af kulturelle oplevelser i vente på Kulturværftet og Toldkammeret foråret og sommeren over. Især udendørsaktiviteter kan man borgerne glæde sig til – både den hyggelige lille hyggelige popup-event i Toldkammergården og den internationale koncertbegivenhed på havnefronten foran Kulturværftet.

Fællesspisning og fællesskaber

Et godt og stærkt savnet alternativ til Corona-kaffen er de hyggelige fællesspisninger i Toldkammeret. Dem glæder vi os til at kunne invitere på igen. Og det er ganske enkelt; man booker plads ved langbordet til 60 kr. alle hverdage, og vi spiser sammen fra kl. 18-19. Ud over at få et godt og ærligt måltid er der rig mulighed for at møde nye ansigter. Familier, par og folk, der kommer alene, blandes ved bordene, og når maden anrettes på fade, bliver der lynhurtigt en hjemlig middagsbordsstemning. Vi hjælpes ad og sørger for hinanden, og snakken går. Efter fællesspisningen er der som oftest koncert, quiz, foredrag eller et andet kulturelt arrangement.   

The Cardigans på havnefronten

Årets første store have-havnefest løber af stablen på havnefronten den 19. juni, når de svenske poplegender The Cardigans besøger Helsingør. Lovefool, Erase/Rewind og My Favorite Game er blot nogle af klassikerne, du kan genhøre ude under åben sommer-himmel – måske med vennerne og en picnickurv på pladsen eller fra din båd i havnen.

Sommeraktiviteter i Toldkammeret

Sommeren på Kulturværftet og Toldkammeret byder også på masser af kulturelle arrangementer for både små og store. Vi skruer helt op for feriehyggen og fællesskabet i Toldkammeret med Billedskolens mange workshops, med fællesspisning alle hverdage, Hyg & Byg og musik i gården.

Breakfast Club – stemningsfuld start på weekenden

Vi glæder os også til at invitere jer indenfor til vores helt nye koncert-koncepter. Søndagsjazz, Ny lyd og Breakfast Club er blandt de nye måder at opleve musikken på. Breakfast Club gør fx op med den traditionelle måde at tænke koncertweekend på; Hvorfor vente til lørdag aften, når man kan få den stemningsfulde start på weekenden allerede lørdag morgen? Breakfast Club finder sted en gang om måneden på Toldkammer-scenen, og her leverer nye unge bands og artister popmusik til øregangene, mens vores hyggelige køkken i Spisekammeret står for morgenmaden.

Kunst og kunstig intelligens

I sensommeren glæder vi os til at invitere inden for til et særligt fokus på kunstig intelligens (AI). Den er med os overalt hvor vi går og står. I vores mobiler, tøj, netjenester. Men hvad gør kunstig intelligens egentlig ved os som mennesker. Det kan du få vores bud på i scenekunstproduktionen SKY336N, der er et AI-take på HC Andersen gamle eventyr. Også foredraget med Margrethe Vestager om Kunstig Intelligens i fremtidens Europa, stiller skarpt på emnet.

Hvis man sukker efter et Zoom-alternativ … Skulle man gå hen og være blevet helt Corona-træt i betrækket og få lyst til nye omgivelser, så kan man med fordel lægge sine møder, seminarer eller kontortid på såvel Kulturværftet som Toldkammeret. Vi skal nok sørge godt for jer, og hvem ved – måske kan det kombineres med en kulturel oplevelse?