publikum til madarrangement
Foto: Kjeldo

MAD MED MERE

Husenes to caféer er i stigende grad blevet en del af programfladen, og aktiviteterne i Spisehuset og Spisekammeret koordineres tæt med programredaktionen. Der sammensættes menuer, som taler tematisk og praktisk sammen med de enkelte begivenheder, og caféerne står også oftere for selv at udvikle programformater.

FællesSPISNING

 

Fællesspisningerne i Toldkammeret er for alle, og vi spiser sammen kl. 18.00 på hverdage i Spisekammeret.

Spisekammeret er åben mandag-fredag fra kl. 16.00, hvor I er velkomne i til at hænge ud, drikke god kaffe og hygge med bordtennis, bob, brætspil og klippe-klistrer.

Det koster 50 kr. pr. person – børn under 3 år gratis, men skal tilmeldes på lige fod med voksne.

OBS! Der er et antal begrænsede pladser.

Vi glæder os til at se jer – husk, vi spiser kl. 18.00, så kom i godt tid.

FISKETUR MED KOK

 

Tag med på fisketur, når vi stævner ud på det smukke Øresund på det gode skib Havstrygeren. Om bord har vi en skipper, en kok, fiskeudstyr, lækre små fiskeretter og masser af godt humør.

På turen kan du lære at fange og tilberede de gode, lokale råvarer, som svømmer rundt ude i Øresund. Alle kan deltage – både nybegyndere og de mere garvede fiskere. Kokken vil undervejs rundhåndet uddele tips, tilberede små fiskeretter og også demonstrere, hvordan man fileterer en fisk.

Velkommen ombord!

Fiskekutter i Kulturhavn Kronborg
Foto: Kjeldo