Ulvemad – naturformidling, mad og fællesskab i børnehøjde
I skumringen, når dagen går på hæld, mødes vi i det nye fællesskab i naturen – Ulvemad.
Her mødes børnefamilier for at opleve naturen og lave mad sammen.
Ulvemad foregår i ulvetimen, kl. 16.30-18.30.
Vi tænder bål, laver mad og går på opdagelse i naturen, med leg og opdagelser for store og små.
Ulvemad er en mulighed for at være sammen på en anden måde, midt i hverdagen, og mærke glæden ved naturen og fællesskabet.
Kom og vær med – naturen venter, og maden er snart klar ”Aooouuuuuuuuuuu!!!” (ulvehyl).























