
Salon T: Musikalske Tryllerier
Troldmanden på accordeon og verdenssolist: Bjarke Mogensen gæster Helsingørs Salon T med det fremstormende og prisvindende ensemble NOVO Quartet bestående af: Kaya Kato Møller violin, Nikolai Vasili Nedergaard, violin, Daniel Sledzinski bratsch og Signe Ebstrup Bitsch, cello. Sidstnævnte er for øvrigt fra Helsingør.
Ingen tvivl om at det bliver et helt særligt møde, når disse fremragende musikere skaber skønne og stærke musikalske stemninger.
De byder blandt andet på et af Mozarts sidste kammermusik-kompositioner, Adagio og Rondo i c-mol k.617 for glasharmonika og kvartet. Derudover spiller Novo-kvartetten blandt andet en af Bartoks mesterlige strygekvartetter.
Shostakovich vil også være at finde på programmet, samt en håndfuld af argentineren Astor Piazzollas ikoniske stykker i Tango Nuevo stil, som Bjarke Mogensen netop har udgivet en anmelderrost portræt cd med.