Podcastværkstedet: Kom i gang med din egen konkrete idé

Går du med en spændende idé til en podcast?  Eller er du allerede i gang med at producere til lydmediet?  I Toldkammerets Podcastværksted kan du komme i gang med din idé. 

Intet emne er for nørdet eller for småt til en podcast. Podcast er et medie, hvor mennesker deler personlige oplevelser og erfaringer og inviterer lytteren ind i et personligt rum, man ellers ikke ville have adgang til. Podcast bidrager til vidensdeling og kan dermed være med til at skabe spejling, forståelse og bro mellem mennesker og samfundslag. 

Vil du udkomme på lyd?

Så kom og deltag i Podcastværkstedet. Vi vil arbejde med ide- og konceptudvikling, dramaturgi og fremdrift samt den gode fortælling. Du får indblik i optagelse, redigering og upload på podcast-tjenester via host-sider.   

Værkstedet er for dig, der ligger inde med en god idé, der kan blive til en spændende lydfortælling. Kom og prøv kræfter med podcast-mediet. Det kræver ingen erfaring at deltage. 

Kom i gang med din egen konkrete idé

Tirsdag 14. marts 2023 / Vært: Josephine Marcher

På denne værkstedsdag får du teknikker til at lave det gode interview, så du eksempelvis får den personlige fortælling hos interviewpersonen frem ved hjælp af de helt rigtige spørgsmål.

Vi ser også nærmere på forskellige kildetyper, og hvordan man forbereder et interview i forhold til, hvilken kilde du skal tale med. 

Dato: Tirsdag 13. juni 2023
Se flere datoer via køb billet knap.

Tid: kl. 19.00-21.00

Døre: kl. 18.45

Sted: Toldkammeret

Pris: 75 kr.
Ung under 25 år: 50 kr.
Pensionist: 50 kr.

Antal: Max 6 personer pr. aften

Kategori: Debat og foredrag / Lyd


Fællesspisning i Toldkammeret:
kl. 17.45 – tilmelding her

Image

Podcastværkstedet 2023

Podcastværkstedet: Introduktion til mediet

31. januar 2023 / Værter: Josephine Marcher og Thomas Bernsen

Podcastværkstedet: Reportage og dokumentar

21. februar 2023 / Vært: Thomas Bernsen

Podcastværkstedet: Det gode interview

14. marts 2023 / Vært: Josephine Marcher

Podcastværkstedet: Kom i gang med din egen konkrete idé

28. marts 2023 / Værter: Josephine Marcher og Thomas Bernsen

Podcastværkstedet: Den gode lyd

18. april 2023 / Vært: Thomas Bernsen

Podcastværkstedet: Samtale-podcast, værten og sproget

9. maj 2023 / Vært: Josephine Marcher

Podcastværkstedet: Fortællende journalistik 

30. maj 2023 / Vært: Thomas Bernsen

Podcastværkstedet: Kom i gang med din egen konkrete idé

13. juni 2023 / Værter: Josephine Marcher og Thomas Bernsen

Værterne

Det er de to ’garvede’ radio- og podcast-folk Thomas Bernsen og Josephine Marcher, som skiftevis vil forestå værkstedsaftnerne. Thomas er journalist og vært på Lyttesalonerne i Toldkammeret og har i mange år produceret podcasts og live prime time programmer DR. Josephine Marcher er tidligere radio-nyhedsjournalist fra DR og har produceret podcasts for foreningen High5Girls.

Josephine Marcher
Thomas Bernsen

En aftens program

En værkstedsaften starter typisk med, at en af de to faste værkstedsværter holder et lille inspirerende oplæg om aftenens tema.

Herefter arbejder man hver især eller måske nogle stykker sammen, mens værten hjælper med sparring og gode ideer. Arbejdet foregår på egne computere og telefoner, som medbringes, og værterne vil præsentere et gratis redigeringsprogram, der er let at arbejde i, såfremt du har lyst til det.    

  • På værkstedet vil vi arbejde med ide- og konceptudvikling, dramaturgi og fremdrift samt den gode fortælling, og du får også mulighed for at afprøve optagelse, redigering og upload på podcast-tjenester via host-sider.  
  • Podcastværkstedet ligger på tirsdage lige efter fællesspisning i Toldkammeret, så start eventuelt aftenen med en gang fællesspisning.
  • Medbring computer og telefon.

Sulten på mere lyd?

Kom med bag lydkulissen til Lyttesalon på Toldkammeret, hvor nogle af Danmarks bedste lyd- og podcastfortællere fortæller om deres produktioner ført an af vært Thomas Bernsen.

Podcastværkstedet er blandt de mange nye tiltag, som Toldkammeret gennem de næste tre år udvikler som led i at invitere borgerne og kulturbrugerne til engagerende oplevelser, samtaler og aktiviteter på tværs af alder og interessefællesskaber.

Programmet er støttet af Nordea-fonden.