Podcastværkstedet: Den gode lyd
Går du med en spændende idé til en podcast? Eller er du allerede i gang med at producere til lydmediet? I Toldkammerets Podcastværksted kan du komme i gang med din idé.
Intet emne er for nørdet eller for småt til en podcast. Podcast er et medie, hvor mennesker deler personlige oplevelser og erfaringer og inviterer lytteren ind i et personligt rum, man ellers ikke ville have adgang til. Podcast bidrager til vidensdeling og kan dermed være med til at skabe spejling, forståelse og bro mellem mennesker og samfundslag.
Vil du udkomme på lyd?
Så kom og deltag i Podcastværkstedet. Vi vil arbejde med ide- og konceptudvikling, dramaturgi og fremdrift samt den gode fortælling. Du får indblik i optagelse, redigering og upload på podcast-tjenester via host-sider.
Værkstedet er for dig, der ligger inde med en god idé, der kan blive til en spændende lydfortælling. Kom og prøv kræfter med podcast-mediet. Det kræver ingen erfaring at deltage.
Den gode lyd
Tirsdag 18. april 2023 / Vært: Thomas Bernsen
En spændende fortælling er ikke noget uden den helt rigtige lyd og musik. Lyd er med til at skabe spænding, fremdrift og skabe miljø/scene i en podcast.
Lyd kan både være såkaldt real-lyd eller cleansound, eksempelvis vin, der bliver skænket, eksploderende bomber i horisonten, eller mennesker, der råber i kor til en demonstration. Det kan også være musik, der fortæller lytteren, om der er fare på færde, eller giver os indtryk af, hvem der er skurken eller helten i en fortælling.
På denne værkstedsdag lærer vi, hvordan man skriver og fortæller til øret, så lytter-oplevelsen bliver for alle sanserne.
Dato: Tirsdag 18. april 2023
Se flere datoer via køb billet knap.
Tid: kl. 19.00-21.00
Døre: kl. 18.45
Sted: Toldkammeret
Pris: 75 kr.
Ung under 25 år: 50 kr.
Pensionist: 50 kr.
Antal: Max 6 personer pr. aften
Kategori: Debat og foredrag / Lyd
Podcastværkstedet 2023
Værterne
Det er de to ’garvede’ radio- og podcast-folk Thomas Bernsen og Josephine Marcher, som skiftevis vil forestå værkstedsaftnerne. Thomas er journalist og vært på Lyttesalonerne i Toldkammeret og har i mange år produceret podcasts og live prime time programmer DR. Josephine Marcher er tidligere radio-nyhedsjournalist fra DR og har produceret podcasts for foreningen High5Girls.


En aftens program
En værkstedsaften starter typisk med, at en af de to faste værkstedsværter holder et lille inspirerende oplæg om aftenens tema.
Herefter arbejder man hver især eller måske nogle stykker sammen, mens værten hjælper med sparring og gode ideer. Arbejdet foregår på egne computere og telefoner, som medbringes, og værterne vil præsentere et gratis redigeringsprogram, der er let at arbejde i, såfremt du har lyst til det.
- På værkstedet vil vi arbejde med ide- og konceptudvikling, dramaturgi og fremdrift samt den gode fortælling, og du får også mulighed for at afprøve optagelse, redigering og upload på podcast-tjenester via host-sider.
- Podcastværkstedet ligger på tirsdage lige efter fællesspisning i Toldkammeret, så start eventuelt aftenen med en gang fællesspisning.
- Medbring computer og telefon.
Sulten på mere lyd?
Kom med bag lydkulissen til Lyttesalon på Toldkammeret, hvor nogle af Danmarks bedste lyd- og podcastfortællere fortæller om deres produktioner ført an af vært Thomas Bernsen.