
PLATT-FORM
Er vi gået for langt?
Publikum og anmeldere var flade af grin, da Platt-form i sin tid havde premiere på showet Er vi gået for langt? i Glassalen i Tivoli. Nu er Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby så klar til at få Helsingør til at skrige af grin, når de lander med det prisbelønnede satireshow på Kulturværftet den 17. april 2024
“Vi glæder os helt vildt til at komme rundt i landet og forhåbentligt få folk til at tisse lidt i bukserne – af grin, selvfølgelig”, lyder det fra satiretrioen, der blev dannet tilbage i 2013. Bag sig har Mille, Laus og Jakob tre shows, som anmelderne har kastet både stjerner og gyldne gloser efter og hyldet som ”genialt” og ”nyskabende og banebrydende”.
I 2017 og 2018 var trioen værter ved Bodilprisen, lige som de i 2018 havde ansvaret for at føre publikum trygt og sjovt igennem den storslåede Reumertpris i Skuespilhuset i København. En pris, som gruppen to gange selv har været nomineret til. Platt-form har sideløbende medvirket i et hav af tv-programmer og har også stået for radiosatiren på DRs P1, hvor de leverede lytterhit som Krisetelefonen for I-landsproblemer og Kirkesangerne.
Anmelderne skrev om Plat-forms seneste show “Er vi gået for langt?” i Tivolis Glassalen
”Platt-Form er i topform”
Berlingske
“Forførende begavet og ørelækkert musikalsk”
Information
”Vi griner stadig, så maven kramper”.
iScene
Dato: Onsdag 17. april 2024
Sted: Kulturværftet – Find vej
Tid: kl. 20.00
Døre: kl. 19.30
Pris: 325 kr.
Placering: Nummererede siddepladser
Kategori: Comedy / Scenekunst