Nicklas Sahl

Nicklas Sahl

Den velkendte stemme med de store drømme tager på efterårsturné.

Selvom det blot er fire år siden, den unge sangskriver Nicklas Sahl fra Hadsten debuterede på den danske musikscene, har han allerede bevist, at han kan skrive kæmpehits. Med sange som ’Four Walls’, ’Planets’ og ’New Eyes’ samt det nyeste album ’God Save The Dream’ på sit CV, tager Nicklas Sahl igen ud på landets spillesteder.

Siden debuten i 2018 er hans sange braget ud i danskernes øregange og hjerter! Nicklas Sahl er et af de største gennembrud på den danske musikscene i mange år – et sjældent set og, ikke mindst, hørt talent, der med meloditække som få, en stemme ud over det sædvanlige og hits på stribe har slået sit navn fast på rekordtid.

Til sidste års SPOT Festival i september måned var Store Sal i Musikhuset i Aarhus fyldt til bristepunktet med publikum, og GAFFA sendte også hele fem funklende stjerner efter showcase-koncerten under overskriften: ”En magtdemonstration i moderne popmusik!”

Nu tager den velkendte stemme med de store drømme på efterårsturné. Med sange som ’Four Walls’, ’Planets’ og ’New Eyes’ samt det nyeste album ’God Save The Dream’ på sit CV, tager Nicklas Sahl igen ud på landets spillesteder. Den 4. november rammer han Kulturværftet i Helsingør.

Dato: Fredag 4. november 2022

Tid: kl. 20.00

Døre: kl. 19.00

Sted: Kulturværftet

Pris: 270 kr.

Placering: Ståpladser

Kategori: Musik

Følg artisten

Arrangementet er støttet af

Image