Tirsdagskoncert: Lucky Lo

Tirsdagskoncert: Lucky Lo

Bag kunstnernavnet Lucky Lo finder man Lo Ersara, der især er kendt for sin afsøgende indie-pop. I 2022 udgav hun sin debutplade Supercarry på det danske feinschmeckerselskab Tambourhineceros. Her leger og eksperimenterer hun med musikken, som knopskyder som smukke blomster. Ét nummer kan lyde som barok-pop, et andet som folk og andre steder igen som noget fjernt og eksotisk duftende. Altid med nysgerrige og iørefaldende melodier og med Los stemme flydende på toppen med en klang, der både er dyb og rig og lys og let som luft.

Lo Ersare er oprindeligt fra Umeå i Sverige, men flyttede til København i 2014, hvor hun spillede som gademusikant. Det var ikke et usædvanligt syn at støde på hende ved Christianshavns Kanal udstyret med an banjo. Hun har også tilbragt tid i Japan, ligesom hun har dyrket bulgarsk vokalmusik. Alle disse inspirationer har været et afsæt for hendes alternative popmusik.

Oplev Lucky Lo live, når hun giver koncert på Toldkammeret den 8. november.

Dato: Tirsdag 8. november 2022

Tid: kl. 19.15

Døre: kl. 18.50

Sted: Toldkammeret

Pris: 85 kr.

Placering: Unummererede pladser

Kategori: Musik / Tirsdagskoncert


Fællesspisning i Toldkammeret:
kl. 17.45 – tilmelding her

Image

Arrangementet er støttet af

Image